GadgetsTophistorie

Apple dropper simkortet i iPhone 14

Ifølge rygter er Apple begyndt at forberede teleselskaberne på, at der ikke er simkort i iPhone 14 modellerne.

Er du iPhone-bruger og har du ikke allerede droppet det fysiske simkort, kommer du muligvis til det. Ifølge Macrumours har Apple nemlig tænkt sig at droppe simkortet i kommende iPhone-generationer, startende med iPhone 14 serien der præsenteres i september 2022.

Apple er angiveligt allerede begyndt at forberede teleselskaberne på skiftet, der kommer til at foregå i to etaper. Enkelte iPhone 14-modeller vil kun have eSim, sandsynligvis Pro-modellerne, mens simkortet vil være helt væk når iPhone 15 sendes på hylderne i efteråret 2023.

 

Et design uden et fysisk simkort vil have flere fordele. Simskuffens fysiske plads kan bruges anderledes og det bliver nemmere at få IP-certificering mod vand og støv.

Herhjemme er vi godt med, når vi snakker eSim. De fire store danske teleselskaber tilbyder det digitale alternativ til det fysiske simkort, men det er ikke alle, der tilbyder det til kunderne i deres lavpris-selskaber. Eksempelvis har hverken CBB Mobil (Telenor) eller Oister (teleselskabet 3) eSim på menuen.

 

iPhone 13-modeller understøtter allerede flere eSim-profiler, hvilket giver brugerne mulighed for at abonnere på flere mobilabonnementer digitalt og skifte mellem dem. Der er dog fortsat plads til et fysisk simkort også.

[Opdateret 3-1-2021 med uddybning af teleselskabernes eSim-tilbud.]

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.