Gadgets

Apple Glass detaljer lækket

Troværdig rygtesmed hævder at Apples kommende AR-brille kommer til at hedde Apple Glass og at brillen vil få styrke i glassene.

Apples rygtede augmented reality-brille bærer navnet Apple Glass. Den vil koste omkring fire tusinde kroner og det vil være muligt at få styrke i glassene. Det påstår i hvert fald den troværdige rygtesmed Jon Prosser.

Han siger også, at al data-udregning kommer til at foregå på en trådløst forbundet iPhone, nogenlunde på samme måde som Apple Watch kommunikerer med telefonen. Det skriver Apple Insider.

 

Prosser kommer med sine påstande i en video, som kan ses nedenfor. I videoen nævner han desuden, at Apples prototype er fremstillet af plastik, men at den endelige udgave også vil blive tilgængelig i metal. Her er et par andre interessante detaljer:

  • Der vil være Lidar-teknologi integretet i brillens højre side, der til gengæld ikke har noget kamera (noget Google Glasset fik høvl for at integrere).
  • Brillen oplades trådløst via en medfølgende stand.
  • Brillens brugerflade går under kodenavnet Starboard. Der vises information på begge brilleglas og den kan betjenes både på og foran enheden.

Jon Prosser er overbevist om, at brillen vil blive lanceret som en “one more thing” i forbindelse med en anden lancering. Brillen skulle egentlig have været lanceret i sidste kvartal 2020 eller første kvartal 2021, men COVID-19-pandemien har med stor sandsynlighed ændret de planer.

 

Som det var tilfælde med Apple Watch forventes det at brillen præsenteres et godt stykke tid inden den rent faktisk vil kunne fås i butikkerne.

Hvad er Apple Glass?

Rygterne om at Apple ville lancere en augmented reality-brille har eksisteret i årevis. Brillen vil benytte sig af AR til at lægge et grafisk lag hen over virkeligheden – en teknologi som Apple har været meget interesseret i. I teorien kan teknologen bruges til at vise information om objekter som brugeren kigger på.

Brillen vil med stor sandsynlighed udnytte det eksisterende ARKit framework – eventuelt i kombination med Lidar-sensorer.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.