GadgetsTophistorie

Apple gør klar til at sætte skærm på AirPods

Snart kan der komme skærm på AirPods. Apple har patenteret et AirPods-etui med en lille indbygget skærm.

Udviklingsafdelingen hos Apple leger med mange tanker. Det kan man få et indblik i, ved at holde øje med, hvilke nye teknologier de patenterer. Et af de seneste patenter er en skærm på AirPods. Eller rettere, et lade-etui med skærm. Det skriver webstedet Patently Apple.

Ideen er ganske smart og kan potentielt eliminere behovet for en mobiltelefon, eller anden enhed, for at kunne lytte til musik.

 

Apple aflivede officielt iPod’en sidste år, men en skærm på AirPods kunne teoretisk være en reel erstatning for en selvstændig musikenhed.

Fronten af ladeetuiet vil, ifølge patentet, være udrustet med en trykfølsom skærm som den, der sidder i Apple Watch. Baseret på patentbeskrivelser og billeder vil skærmen tilbyde mediekontrol og endda grundlæggende apps såsom kort, vejr og meddelelser. En af illustrationerne viser endda muligheden for en indbygget radio.

 

skærm på AirPods
Foto: Patently Apple.

Ifølge patentet vil brugerne endda være i stand til at skifte mellem apps ved hjælp af Siri-kommandoer. Et af billederne viser muligheden for at overføre en sang fra AirPods til en HomePod ved hjælp af Handoff-funktionen.

Nu skal du næppe udsætte købet af et sæt nye hovedtelefoner til fordel for AirPods med skærm. Apple ansøger om mange patenter og kun et fåtal af dem ender i reelle produkter.

Herunder vores anmeldelse af de seneste AirPods Pro 2:

 

Se vores anmeldelse af AirPods Pro 2.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.