StreamingTophistorie

Apple hæver prisen på underholdning

Apple har justeret priserne på film, serier og spil-underholdningen. Både Apple TV+ og Apple Arcade har fået hævet priserne.

Det er næsten på datoen ét år siden at vi sidst kunne fortælle, at der var prisstigninger hos Apple. Dengang steg streamingtjenesten Apple TV+ fra 39,- kroner til 59,- kroner om måneden. Og nu er den så gal igen.

Denne gang stiger både Apple TV+ og Apple Arcade, som gik fri i sidste omgang.

 

Prisen på Apple TV+ ændres denne gang fra 59,- kroner om måneden til 79,- kroner (en stigning på knap 34 procent). Tjenesten har siden sin etablering i 2019 gjort sig bemærket med titler som Ted Lasso, The Morning Show og Foundation – for bare at nævne nogle få.

Spiltjenesten Apple Arcade stiger fra 39,- kroner om måneden til 59,- kroner (en stigning på lige over 50 procent).

 

Ændringerne påvirker også pakkeløsningen Apple One, som går fra 159,- kroner om måneden til 179,- kroner for den individuelle pakke. Familiepakken ændres fra 219,- kroner om måneden til 239,- kroner.

Tidligere prisNy pris
Apple TV+59,- kroner pr./md.
599,- kroner pr./år
79 kroner pr./md.
799,- kroner pr./år
Apple Arcade39,- kroner pr./md.59,- kroner pr./md.
Apple OneIndividuel: 159,- kroner pr./md.
Familie: 219,- kroner pr./md.
Individuel: 179,- kroner pr./md.
Familie: 239,- kroner pr./md.

Ændringerne er allerede trådt i kraft for nye kunder. Apple har (endnu) ikke varslet eksisterende kunder om ændringerne og hvornår de indtræder her.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.