Der er sandt at sige ikke meget på hylderne hos Apple TV+ , men det kan der meget hurtigt blive lavet om på, his de seneste rygter holder vand. Ifølge CNBC og Wall Street Journal har Apple nemlig indledt forhandlinger med Metro-Goldwyn-Mayer, MGM, om en overtagelse af det hæderkronede Hollywood-studie.
Apple er dog ikke alene. Ifølge CNBC har MGM længe været på frierfødder og har været i kontakt med ”adskillige firmaer” deriblandt både Apple og Netflix. MGM vil med møderne ”tage pulsen” på virksomhedernes lyst til at overtage MGM og studiets indholdsbibliotek, der skulle have en værdi på over 10 milliarder dollars.
MGM ejer rettighederne til en perlerække af film og tv-serier, deriblandt James Bond og Robocop. MGM ejer også kabel-tv-netværket Epix og har lavet serier som Handmaids Tale og Live PD.
Rygterne har svirret siden slutningen af december, men der er ikke nogen bud på hvor langt de to parter er i snakken. Sandsynligvis har partern blot følt hinanden på tænderne og er næppe tæt på reelle forhandlinger. Apple har også været i snak med PAC-12 om at integrere live-sportsbegivenheder i Apple TV+.
Metro-Goldwyn-Mayer blev grundlagt i 1924 og er et af de ældste filmstudier i Hollywood.