Streaming

Apple investerer milliarder i ny konkurrent til Netflix

Et abonnement til både video og musik - Apple har ambitioner om at gå i kødet på Netflix og HBO.

Egentlig giver det god mening; Apple er i forvejen virkelig investeret i deres Music og mere og mere af den californiske gigants indtjening kommer fra tjenester. Det logiske næste skridt er at lave en kombineret musik- og tv/film tjeneste. Det er et venture firma kaldet Loup Venture, der har specialiseret sig i teknologivirksomheder, der forudser at Apple vil investere markant i videoindhold og dermed gå eksempelvis Netflix i bedene.

Unik tjeneste

En kombination af video og musik, vil betyde en unik tjeneste – ingen af de andre “store” har begge dele under samme tag, hvilket vil placere firmaet med en mulighed for at prissætte konkurrencedygtigt – en slags samlerabat. Ifølge Loup Ventures vil Apple dog ikke licensere indhold, men i stedet satse på at producere unikt indhold, der altså kun vil være at finde på deres egen tjeneste.

 

Over 75 mio. abonnenter

Apple Music har allerede over 75 mio. abonnenter, hvilket er en god base og ifølge Loup Venture et antal der kendetegner “en vindende tjeneste”. Det er samtidig en rigtigt god start når de langsomt begynder at bevæge sig over imod en fuld tjeneste.

Investerer milliarder

Loup Venture forventer at Apple vil øge investeringen med 54% årligt over de næste år. Allerede nu bruger de en halv mia. dollars på originalt indhold, men i 2022 ventes det, at investeringen vil nå op på 4,23 mia. dollars.

 

Apple MusicDet vil gøre et indhug i fortjenesten på tjenesten – forudsat altså, at Apple ikke samtidig øger abonnement indtægten. Under alle omstændigheder er det godt for forbrugerne, at der kommer flere konkurrenter til Netflix’ dominerende stilling på markedet.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.