GadgetsTophistorie

Apple inviterer til forårsevent 20. april

Tirsdag den 20. april er der nyt fra Apple – sandsynligvis iPad Pro og AirTags. Invitationerne blev sendt ud i dag.

Så starter nedtællingen til Apples årlige forårsevent. Invitationerne blev sendt ud i dag og eventet løber af stablen torsdag den 20. april. Det er i tidens ånd et online-event, hvor vi alle bydes indenfor via streaming. Rygterne peger mod mindst to nye produkter: Nye iPad Pro-modeller og de efterhånden legendariske Apple AirTags. Det bliver sikkert også her, iOS 14.5 langt om længe frigives til den brede offentlighed.

Eventet har fået titlen Spring Loaded, der i vanlig stil har flere betydninger. Først og fremmest henviser det til årstiden, men det kan også betyde at fjedderen er spændt; noget der underbygges af logoets fjedderform. Hvad det så henviser til, kan vi kun gisne om.

 

Herunder er invitationen. Apple har også opdateret sin hjemmeside med information om eventet.

Spring Loaded

Hvad kan vi forvente?

Den stærkeste kandidat til lancering er i virkeligheden Apple AirTags, der har været på vej i årevis. Apple har allerede forberedt Find app’en til dem (i iOS 14.5) og bekræftet at de eksisterer. AirTags bliver små plastikskiver, der kan monteres på løsøre såsom kufferter og tasker så man kan finde deres lokation via Find.

 

Det er også stort set sikkert, at der kommer nye iPad Pro-modeller – og måske endda en ny iPad mini. Den største af Pro-modellerne siges at have MiniLED-skærm, men derudover bliver den største nyhed angivelige USB-C med Thunderbolt-understøttelse.

iPad mini siges at have en 9 tommer stor skærm, så den er knap så mini mere. Desuden forventes det, at Apple vil lancere iOS 14.5 officielt. Den er ude i offentlig beta og er nødvendig for at AirTags fungerer.

Af de mere usikre produkter, der risikerer at blive vist frem er en ny M1-baseret iMac på 24 tommer. Den rygtes at komme i flere forskellige farver. Der er også mulighed for, at Apple lancerer en 14-tommer MacBook Pro med egenudviklet processor.

 

Ligeledes er der en mulighed for nye hovedtelefoner i form af AirPods 3. Det menes dog først, at de kommer senere på året.

Sidst er der Apple TV, der efterhånden trænger til en opdatering. Så sent som i dag skrev vi om et nyt produkt, der kombinerer Apple TV og HomePod-højttaleren, men den forventes ikke hverken i år eller næste år. Til gengæld snakkes der om, at der kommer en Apple TV med understøttelse af HDMI 2.1-standarden samt 120Hz skærmopdatering.

Vi dækker naturligvis nyhederne både under og efter eventet her på iNPUT. Giv vores Facebook-side et Like, hvis du vil have nyheder direkte i dit feed. Og har du ideer til, hvad Spring Loaded hentyder til, så del det med os og andre læsere i kommentarfeltet nedenfor …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.