Gadgets

Apple klar med iPhone 6S

Apples nye telefon hedder, helt som ventet, iPhone 6S. Den største forskel på den nye telefon og den ”gamle” iPhone 6 er 3D Touch. En ny teknologi, der betyder, at man vil kunne trykke med forskellig styrke og få forskellige menuer frem – eller eksempelvis spole hurtigere eller langsomere frem og tilbage i en video ved at trykke hårdere eller lettere. 3D Touch giver også adgang til genvejsmenuer helt ude på forsiden, hvor du vil kunne få kontekst-sensitive menuer – hvis du for eksempel trykker hårdt på SMS-appen, får du en menu med de tre kontaktpersoner, du skriver mest med. Rigtigt mange af udviklerne der laver apps til iPhone har allerede bygget nye apps, der kan bruge den nye teknologi.

Ny farve og nyt materiale

 

De nye telefoner er samme størrelse som tidligere – 4,7” og 5,5”. Der slutter sig en ny farve til de eksisterende, så vil du have en ”rose gold” iPhone, vil det nu være muligt. De nye telefoner er lavet i et nyt aluminium, som formentlig er en del hårdere end det, Apple brugte i iPhone 6 og 6 Plus, da de to telefoner blev anklaget for at være for svage – og derfor var bøjelige.

A9 processor er hurtigere og sparer strøm

 

Ifølge Apple er den nye A9 helt op til 70% hurtigere på processortunge apps – og 90% i grafikydelse. Samtidig hævder Apple, at ny og bedre teknologi vil være i stand til at spare på strømmen på trods af, at processoren altså er hurtigere.

Bedre kameraer

Apple har en tradition for at forbedre kameraet når de lancerer en ”S” model. Denne gang går de fra et 8 megapixel kamera til et 12 megapixel kamera, og Apple hævder, at der på trods af de flere pixler alligevel er i stand til at eliminere den støj, der ellers godt kan følge med.

 

På videosiden har Apple nu givet brugeren mulighed for at skyde video i 4K – så har du et 4K fjernsyn bliver videosekvenserne fra iPhone altså ultra skarpe.

På forsiden har den nye telefon fået et nyt FaceTime kamera på 5 megapixel. Derudover er der også kommet ”blitz” på forsiden. Det foregår ved, at telefonen lyser op med skærmen – 3 gange lysere end hvad skærmen ellers leverer.

Apple har også tilføjet såkaldte “live-photos” – en teknologi, de formentlig har “lånt” fra HTC, der har gjort det samme i årevis. Ideen er simpel; telefonen tager ikke bare et billede – den gemmer også en lille videosnas, du så kan se når du trykker ned på billedet efterfølgende.

 

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.