Hvert år kommer Apple med en ny version af MacOS, kaldet MacOS Big Sur. Et helt nyt design der får computerens styresystem til at ligne iOS og iPadOS meget mere. I det hele taget er det nye design den vigtigste nyhed i det nye MacOS, men der er masser af nyheder.
Udover lanceringen af MacOS kom Apple også med den ventede nyhed, at de nu begynder at bygge Macs på deres egen hardware platform, og med deres egne processorer.
Vi har samlet de vigtigste nyheder om MacOS Big Sur her:
Nyt design
Om det er i forberedelse til de mulige nye Arm Macs eller bare fordi det var på tide, så har hele operativsystemet i hvert fald fået en grundig overhaling. Stort set alt ser nyt ud, fra Docken til ikoner. Alt ligner nu iOS og iPadOS. Stort set alle apps har fået overhalingen, og systemet ser væsentlig mere moderne ud.
Control center
Control centeret, som du nok kender fra iOS, har også fundet vej til MacOS, og også her ligner det fuldstændigt iOS og iPadOS.
Widgets
Der er også blevet plads til den nye version af widgets. Langt de fleste apps kommer til at komme med widgets, så du kan få et bedre overblik direkte fra skrivebordet.
Mac Catalyst
Det lyder lidt kedeligt, men Catalyst giver udviklere mulighed for at udvikle apps meget lettere, hvis de allerede har en iOS app. Det er endda blevet endnu lettere nu, hvor MacOS ligner iOS så meget mere.
Helt ny Safari
Safari har også fået en grundig overhaling. Apple siger selv, at Safari er 50% hurtigere end Chrome. Apple har nu udvidet deres mulighed for at bruge extensions, og det er blevet lettere for udviklere at overføre extensions fra andre platforme. Der er også nydesignede tabs og meget, meget mere i det nye Safari.
MacOS Big Sur kan hentes som Beta nu – men vi anbefaler, at du kun henter det hvis du udvikler apps til Mac.
Du kan se Apples keynote her.