En del af rygterne i løbet af det sidste stykke tid har peget på en ny højttaler fra Apple – og i dag har de så lanceret HomePod mini. Den nye lille højttaler kommer i to farver, hvid og “spacegrey” – som reelt er mørkegrå. Den lille højttaler leverer en direkte vej til Apples Siri, og med en ny chip bliver den lille højttaler noget klogere end dens forgængere.
Kan også bruges med andet end Apple Music Apple har – endelig – åbnet op for andre tjenester end deres egen Apple Music på HomePod mini. I første omgang er det Amazon Music der har fundet vej til den nye højttaler. Derudover virker den selvfølgelig med radio-tjenester som TuneIn.
Klar til smarthome via Home appen HomePod mini virker naturligvis med Smarthomesystemet. Eksempelvis kan man bede den tænde lys og låse eller åbne døre. Derudover har Apple også lavet en ny intercom funktion der kan sprede lyd til andre HomePods – og for den sags skyld også iPads og iPhones i familien.
HomePod mini kommer (heller) ikke til Danmark Desværre ser det ikke ud til, at HomePod mini kommer til Danmark – ligesom dens storebror heller ikke er tilgængelig. Prisen er 99 dollars i USA – hvilket gør den til en ganske habil konkurrent til Google og Amazons højttalere. Storebror kan dog købes via diverse websites herhjemme, og mon ikke HomePod mini dukker op også?
Højttaleren kommer på markedet den 16. november i USA, Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Hong Kong, Indien, Japan, Spanien og England. Senere på året kommer den til Kina, Mexico og Taiwan.