Gadgets

Apple lancerer iPhone Xs og Xs Max

Apple er klar med to nye telefoner: iPhone Xs og iPhone Xs Max

Rygterne holdt vand, og Apple har her til aften dansk tid lanceret præcis de telefoner der var ventet: Afløseren for iPhone X, kaldet iPhone Xs og en helt ny størrelse, der afløser Plus telefonerne fra de forrige generationer – kaldet iPhone Xs Plus. iPhone Xs er – som forgængeren – 5,8″. Den nye Max er en hel del større med 6,5″.

Ny processor

De to nye telefoner har fået en ny 7nm chip kaldet A12 Bionic. De 6,9 millioner transistorer på chippen er fordelt på i alt 10 kerner. Den er op til 50% hurtigere end forrige generation. A12 har også fået en ny Neural Engine der kan arbejde med hele 5 milliarder operationer i sekundet. Det er næsten 10 gange mere end forrige generation.

 

Nyt kamera

Ligesom flere af konkurrenternes topmodeller kan iPhone nu ændre på bokeh-effekten så brugeren selv kan bestemme, hvor uskarp baggrunden skal være. Samtidig er sensoren blevet dobbelt så hurtig.

Bedre batterilevetid

Især iPhone Xs har fået lidt ekstra batterilevetid – op til 1,5 time længere brugstid end iPhone X. iPhone Xs får også en smule ekstra batterilevetid med ca. 30 minutter.

 

eSim giver mulighed for to simkort

iPhone Xs har mulighed for at bruge to forskellige numre via forskellige simkort – men i Europa får vi “kun” mulighed for det via eSim, som endnu ikke understøttes i Danmark af andre end 3. Det ventes dog, at flere udbydere kommer på i løbet af ret kort tid.

Vandtæt

Den nye iPhone er blevet mere vandtæt – den er IP68 certificeret. Det betyder at den er “rigtigt” vandtæt ned til 2,5 meter. Så nu kan du altså godt tage den med i svømmehallen. Apple har også testet telefonen i stort set alle typer væske – eksempelvis er det ikke et problem at tabe den i øl eller vin.

Kan forudbestilles fra fredag

iPhone Xs er klar i forsalg på fredag – og vil kunne købes fra d. 21 september. Priserne starter ved 8.999 kroner for iPhone Xs, mens Xs Max-priserne starter ved 9.799 kroner. Den vil kunne fås i tre størrelser, nemlig 64, 256 eller 512 gigabyte lagerplads.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.