Streaming

Apple lancerer sin Netflix-konkurrent til marts

Apple vil lancere sin Netflix-konkurrent ved eventet den 25. marts, siger rygterne, der understøttes af, at Apple har inviteret flere Hollywood-stjerner til eventet.

Igår kunne vi fortælle, at Apple planlægger et stort event den 25. Marts, og nu hævder nyhedsmediet Bloomberg, at eventet skal bruges til at lancere firmaets nye videostreamingtjeneste, der skal tage kampen op mod blandt andet Netflix og Amazon Prime.

Ifølge kilder som mediet har talt med, har Apple inviteret Hollywood-stjerner til eventet – deriblandt Jennifer Aniston, Reese Witherspoon, Jennifer Garner og Star Wars-instruktøren JJ Abrams.

 

Streamingtjenesten vil servere både film og tv-serier og Apple siges at producere en del selv, efter samme model som Netflix. Ifølge Variety vil Tim Cook og kompagni spendere op mod 1 milliard dollars på originalt indhold i tjenestens første leveår. Tjenesten bliver lanceret ved eventet, men går først i luften til sommer, skriver Bloomberg.

Tjenesten bliver den første “store” firmaet lancerer, siden Spotify-konkurrenten Apple Music åbnede dørene for fire år siden.

 

Nyhedsabonnement

Ved eventet vil Apple også lancere en nyhedstjeneste, baseret på en Spotify-model, hvor et relativt lavt prissat abonnement giver adgang til nyheder på tværs af medier – på Apples enheder, forstås. Både Wall Street Journal og Washington Post siges at være med indover.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.