TeknologiTophistorie

Apple Maps er blevet opdateret i Danmark

Apple Maps har fået en række væsentlige forbedringer, heriblandt 3D-bygninger, hastighedsgrænser og markering af lysreguleringer.

For mere end et år siden lovede Apple Store forbedringer af Apple Maps i Danmark. Nu er de begyndt at rulle ud. Ifølge iNPUT-læser Henish Mukhawala er der kommet både hastighedsgrænse, 3D-bygninger og markering af lysreguleringer.

Det ses tydelig på skærmbilledet, han har sendt os, hvor hotellet Bella Sky rejser sig i funklende 3D over Bella Center.

 

På billedet kan man også se lysreguleringer i nærheden, ligesom der oplyses om hastighedsgrænsen på strækningen via et ikon i øverste højre hjørne.

Apple Maps
Foto: Henish Mukhawala.

Apple har i de seneste år kørt mere end 6,5 millioner kilometer for at genopbygge Apple Maps fra grunden. Målet er at kunne levere en endnu bedre oplevelse af Kort-appen, med bredere dækning af veje, bedre fodgængerdata, mere præcise adresser og mere detaljeret dækning af landskabet. 

 

Sidste forår meddelte Apple, at deres specielle kamerabiler ville køre Danmark tyndt.

Stort tak til iNPUT-læseren Henish Mukhawala for både tip og skærmbillede. Vi hører meget gerne fra jer, hvis I har fundet andre nyheder i app’en – enten i kommentarfeltet nedenfor eller via mail.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.