Gadgets

Apple Music er klar til Android

Så er der ikke længere grund til at føle dig udenfor, hvis du som Android-bruger har lyst til at kigge indenfor hos Apple Music. Apple har nemlig udsendt Apple Music-app’en, der blev lovet til brugerne allerede i sommer, da tjenesten blev lanceret. Dermed får også Android-brugere endnu et alternativ til Spotify.

Med Apple Music har man adgang til hele iTunes-kataloget af musik. Det er muligt at gemme musik på mobilen til offline-brug, oprette spillelister, etc. App’en er dog en begrænset beta-udgave. Eksempelvis må Android-brugere indtil videre undvære musikvideoer, ligesom det stadig ikke er muligt at købe musikken i iTunes. Der er ingen oplysninger om hvornår den endelige udgave af app’en dukker op.

 

Som ny bruger kan man få et tre måneders prøveabonnement, der giver adgang til alle tilgængelige features i Apple Music. Efter endt prøveperiode koster tjenesten 99 kroner om måneden – eller 149 kroner for et familieabonnement, der giver adgang for op til seks personer.

Musikken streames i en kvalitet op til 256 Kbps AAC.

 

Æblechefen Tim Cook fortalte i oktober at Apple Music har 15 millioner abonnenter, hvoraf de 6,5 millioner er betalende abonnenter. Til sammenligning har Spotify 20 millioner betalende abonnenter. Apple Music app’en kan hentes i Google Play.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.