Gadgets

Apple opdaterer MacBook Pro – nye chips og et bedre keyboard

Apple har netop annonceret en opdatering til MacBook serien, og der er specielt godt nyt for dem, der ikke stoler helt på kvaliteten af det keyboard der tidligere har siddet i MacBook Pro serien – der har nemlig været mange klager over keyboards der gik i stykker. (Vi har testet den seneste udgave – og havde ikke problemer med vores testmodel) Apple indrømmer ikke direkte i pressemeddelelsen at keyboardet tidligere har været fejlbehæftet, men det skulle altså efter sigende alligevel have fået en opgradering i den nye udgave, der gør det mere stabilt.

Nu med 8 kerner

Den nye MacBook har en ny ottekernet processor fra Intel, og Apple hævder selv, at den nye topmodel er op til dobbelt så hurtig som den gamle. 15″ udgaven har turboboost helt op til 5GHz. Chippens navn er, for de teknisk interesserede, Intel Core i9-9980 i den allerdyreste udgave. Udover processoren er der stadig mulighed for at vælge enten et Radeon 560X eller Vega 20, mens 13″ udgaven beholder Intels Iris Plus, og det er på begge størrelser muligt at vælge 16GB hukommelse, mens 13″ udgaven også kan fåes med 8GB og 15″ udgaven kan erhverves med hele 32GB. Man kan derudover vælge imellem 256, 512, 1TB, 2TB og 4TB diske – 256GB udgaven er kun at finde i 13″ udgaven, mens 15″ udgaven altså kan udstyres med helt op til 4TB. Udover det er der også stadig de samme tilslutninger – altså fire Thunderbolt USB-C indgange og et 3,5mm stik til hovedtelefoner.

 

Danske priser og tilgængelighed

Den opdaterede 13″ MacBook Pro med Touch Bar og 15″ MacBook Pro fås til priser fra henholdsvis 15.999 kroner og 21.499 kroner fra i dag på apple.com, i Apple Store-appen og hos udvalgte autoriserede Apple-forhandlere senere i denne uge.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.