Gadgets

Apple regnskab: Salget af iPhones falder i forventning om iPhone 8

I går aftes dansk tid kunne Tim Cook levere kvartalets Apple regnskab, og det var en lidt blandet fornøjelse, der dog  bredt set var nogenlunde positivt nyt. Generelt er indtjeningen steget, især “tjenester” – salg af apps og iCloud, for eksempel – gør det rigtigt godt. Hvis Services var et selvstændigt firma, ville det være et af de 100 største firmaer i USA nu. Samtidig hævder Apple, at det også går rigtigt godt for deres “wearables”, hvori de inkluderer blandt andet AirPods, Beats headsets og Apple Watch.

iPhone salget faldt en smule

Tim Cook måtte også komme med et enkelt hår i den ellers fine suppe; salget af iPhones er faldet fra det samme kvartal sidste år med ca. en mio. enheder. Tim Cook mente, at grunden var forventninger til en kommende iPhone “8”, der ventes lanceret i løbet af efteråret. Forventningen afholder potentielle købere fra at investere i en iPhone 7. Salget endte på 50,8 mio. enheder – i samme kvartal sidste år solgte Apple 51,2 mio. telefoner.

 

På trods af faldet i antal solgte enheder er indtjeningen steget – ifølge Cook fordi den “store” og dyrere iPhone 7 Plus er mere populær end iPhone 7.

I næste måned afholder Apple WWDC (World Wide Developer Conference), hvor de vil lancere de nye versioner af deres styresystemer iOS og MacOS, samt tvOS og WatchOS.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.