Apple sagsøges nu over misinformation om iPhones vandresistens. Ifølge AppleInsider, sker dette på baggrund af, at Apple har overvurderet hvor vandresistente iPhones egentlig er, i deres markedsføring.
Sagen blev fremsat i New York, hvor det fremføres, at IP-klassificeringen er “utilstrækkelig kvalificeret af ansvarsfraskrivelser skrevet med småt.”
Anklageren Antoinette Smith hævder, at hendes iPhone 8 kom i kontakt med vand. Efter at have forsøgt at få modellen repareret af Apple, blev Smith dog nægtet nogen form for dækning. Derfor står Smith nu selv til at betale for reparationen af den vandskadede iPhone 8, selvom Apple hævder, at den er “IP67 dust/water resistant (up to 1m for 30 mins)”.
IP-certificeringen er baseret på tests udført med rent vand. Såfremt man taber sin iPhone i havet eller en pool, vil garantien derfor ikke dække skaden, hvis telefonen stopper med at fungere. På indersiden af en iPhone er der også lille indikator, der bliver rød, hvis indikatoren kommer i kontakt med vand. Dette kan let identificeres af Apple, når telefonen tages ind til reparation under garanti.
Retssagen kræver, at Apple ændrer sin markedsføring, betaler for skadeserstatning, advokater og eksperter samt enhver anden udgift, som retssagen medfører.
Historisk set, har smartphone-producenterne ikke dækket enheder beskadiget af vand, på trods af en IP-klassificering. Derfor er det slet ikke sikkert, at sagen går til anklagerens side, i dette tilfælde.
Læs også: Den nye Apple TV fjernbetjening svigter gamerne