GadgetsTophistorie

Apple skærer i produktionen af iPhone 12 Mini

Ifølge en rapport fra Nikkei, skærer Apple i produktionen af iPhone 12 Mini. Mens den mindste model er forholdsvis populær i Danmark, halter salget i mange andre lande. Den planlagte produktion af iPhone 12 Mini, er derfor reduceret med hele 70 procent eller mere, i første halvdel af dette år.

En række leverandører er endda blevet bedt om, at midlertidigt stoppe med at producere specifikke komponenter til iPhone 12 Mini, mens andre dele omfordeles til iPhone 12 Pro og Pro Max, rapporterer Nikkei.
En del af årsagen bag dette, skyldes at trenden for større smartphones, er kommet for at blive.

 

Det er dog ikke første gang vi hører om skuffende salg, af Apple iPhone 12 Mini. Sidste måned hævdede en rapport fra Reuters, at salget af iPhone 12 Mini, kun havde udgjort fem procent af Apples smartphone-salg, i første halvdel af januar.

Resten af iPhone 12-serien ser dog ud til at være i høj kurs. Derfor har Apple fortsat planer om, at producere 75 millioner iPhones i første halvdel af året og 230 millioner telefoner i løbet af 2021.

 

På trods af det skuffende salg vedrørende iPhone 12 Mini, er der dog stadig gode nyheder, for dem der holder af mindre telefoner. Apple har nemlig stadig planer om at producere en iPhone 13 Mini, ifølge en rapport fra Wccftech.


Læs også: Rygte: Apple afholder event den 23. marts

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.