TeknologiTophistorie

Apple slipper for at åbne iMessage

Apple griner og Google græder. EU har nemlig besluttet, at Apple ikke skal lave ændringer i sit iMessage-system.

Apple griner og Google græder. EU har nemlig besluttet, at Apple ikke skal lave ændringer i sit iMessage-system. Det var ellers forventet, at iMessage skulle ‘åbnes’ så beskedsystemet blev kompatibelt med Google-beskeder og andre sms-tjenester.

Heller ikke Microsofts Edge-browser, Bing-søgemaskine og reklamevirksomhed bliver ramt.

 

“Efter en grundig vurdering af alle argumenter, under hensyntagen til input fra relevante interessenter, og efter at have hørt Digital Markets Advisory Committee, vurderer Kommissionen, at iMessage, Bing, Edge og Microsoft Advertising ikke kvalificerer sig som gatekeeper-tjenester,” skriver EU i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer efter fem måneders undersøgelse, som Kommissionen indledte, da den offentliggjorde sin liste over 22 mulige Gatekeeper-tjenester i september sidste år.

 

Apples App Store, Safari-browseren og iOS-styresystemet er allerede blevet vurderet som kerneplatformtjenester. En lignende undersøgelse af iPadOS er stadig igang.

EU’s vurdering af App Store har ført til voldsome ændringer der blandt andet betyder, at Apple har måtte splitte App Store op i to. En europæisk person og en version for resten af verden.

Læs mere: App Store skal deles i to.

 

Google – og Samsung – har i længere tid kørt kampagnen #getthemessage, hvor de forsøger at få Apple til at adoptere RCS-standarden, så iMessage bliver kompatibel med Google-beskeder. Men uden held. En artikel fra New York Times i februar måned sidste år, konkluderede nemlig, at iPhones dominans delvist bygger på frygten for grønne bobler.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.