Gadgets

Rygte: Apple er snart klar med sin Siri højttaler

Google Now
Google’s Now højttaler

Det er snart sådan, at alle der har en såkaldt “digital assistent” også har en enhed, der kan stå fremme i hjemmet og lytte efter

ordrer. I første omgang kom Amazons Elexa, derefter Google Home, og nu er Apple altså også ved at være klar med deres bud på en personificering af Siri. Det er Sonny Dickson, der ofte lækker Apple nyheder, der mener at vide, at Apple er næsten klar med deres nye højttaler.

 

Den nye højttaler vil altså, ifølge Dickson, have Beats lydteknologi, hvilket giver rigtigt god mening eftersom Beats er ejet af Apple. Samtidig giver det også mening, at højttaleren vil køre iOS – og dermed fungerer helt selvstændigt, også uden en telefon i nærheden.

Design som Mac Pro

De nyeste rygter om den nye enhed går på, at den vil være inspireret af Apples professionelle computer, Mac Pro’en – det vil sige, at den formentlig bliver en sort, cylinderformet enhed. Med andre ord kommer den til at ligne en sort Libratone Zipp. Betjeningen skulle være placeret på toppen, og hele højttaleren skulle være dækket af et “net” – så ikke umiddelbart stof (Som Libratone Zipp.)

 

Vil du have flere nyheder som denne i dit Facebook feed? Giv iNPUT et like på Facebook!

Klar allerede på WWDC

Den nye Siri enhed skulle være klar allerede nu, og ventes at debuttere på Apples udvikler konference World Wide Developer Conference (WWDC) til juni.

Du kan læse mere om Siri og konkurrenterne her.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.