Gadgets

Apple TV med 4K-biografkvalitet

Det var et krav, allerede da den forrige generation af Apple TV blev lanceret for to år siden, men bedre sent end aldrig: Den nye Apple TV 4K boks understøtter, langt om længe, 4K-opløsning med HDR, Dolby Visoon og HDR10, så de nyeste film kan afspilles i 3840 x 2160-opløsning. Med det rigtige tv forstås.

Boksen er blevet udrustet med en potent Apple A10X Fusion-processor, identisk med den, der sidder i iPad Pro. Ifølge marketingstrompeterne gør det Apple TV 4K dobbelt så hurtig som den forrige – og grafikken er endda fire gange hurtigere, loves det. Selv spil kan fremover afvikles i funklende 4K.

 

Samtidig opgradere Apple videobutikken i iTunes, så man fremover kan købe og leje film i 4K/HDR-kvalitet. Prisen på film forbliver den samme som nu. Og sidder man og ærgrer sig over, at man har købt sine film i “dårlig” HD-opkøsning, kan man glæde sig over, at Apple gratis opdaterer alle købte film til 4K-udgaver.

Apple TV 4K er på gaden den 22. september – også i Danmark.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.