Kobolt er en af de mest kontroversielle grundstoffer i produktionen af batterier, da udvindingen ofte foregår under horrible forhold. Samtidig er det rasende dyrt. Apple annoncerede i dag et nyt 2025-mål om at bruge 100 procent genbrugt kobolt i alle Apple-designede batterier.
Derudover vil magneter i Apple-enheder i 2025 bruge fuldstændigt genanvendte sjældne jordarter. Alle Apple-designede printkort vil bruge 100 procent genanvendt tinlodning og 100 procent genanvendt guldbelægning.
“Vores ambition om en dag at bruge 100 procent genanvendte og vedvarende materialer i vores produkter arbejder hånd i hånd med “Apple 2030″. Vores mål om at opnå CO2-neutrale produkter inden 2030,” siger Lisa Jackson, Apples Vice President for miljø, politik og sociale initiativer.
Hun fortæller videre, at Apple allerede nu henter over to tredjedele af al aluminium, næsten tre fjerdedele af alle sjældne jordarter og mere end 95 procent af al wolfram i Apple-produkter fra 100 procent genbrugsmateriale.
Disse hurtige fremskridt bringer Apple tættere på sit mål om en dag at fremstille alle produkter med kun genbrugte og vedvarende materialer, og fremmer virksomhedens 2030-mål om at gøre hvert produkt CO2-neutralt.
“Vi arbejder hurtigt hen imod begge mål og fremmer innovation på tværs af hele vores branche i processen,” siger Lisa Jackson.