TeknologiTophistorie

Apple vil omgå USB-C krav med lynhurtig trådløs opladning

Apple vil omgå EU-krav om USB-C stik i iPhone ved hjælp af lynhurtig 60,5GHz trådløs opladning. Modulet findes allerede i Apple Watch.

Lightning-stikkets dage ser ud til at være talte. Enten afliver nye EU-krav stikket inden for to år eller også lader det til at Apple gør det selv. I hvert fald har selskabet angiveligt arbejdet på en ny hurtig 60,5GHz trådløs overførsel, der kan bruges til opladning. Komponenten findes allerede i det kommende Apple Watch Series 7, viser dokumentation, der er sendt til den amerikanske telemyndighed, FCC, skriver MacRumours.

Komponenten i Apple Watch Series 7 er dog endnu inaktiv, men kan aktiveres ved hjælp af en speciel – og endnu ikke offentliggjort – ladeplade. Med lanceringen af MagSafe-teknologien sidste år tegner der sig pludselig et ret klart billede af en trådløs fremtid for Apples enheder.

 

Oven i det, har der i årevis gået rygter om, at Apple har planer om at fjerne samtlige stik fra iPhone. Rygter, som blandt andet bakkes op af den temmelig pålidelige analytiker Ming-Chi Kuo.

Hvis USB-C bliver standard ladestik, som EU planlægger, vil kunderne ikke behøve købe opladere eller kabler hos Apple.

 

I det nye EU-lovforslag, som vi fortalte om igår, fremgår det, at der ikke vil være krav om et USB-C ladestik, hvis enheden udelukkende oplades trådløst. Onde tunger vil kunne påstå, at Apple ved at omgå reglerne på denne måde vil kunne fortsætte med at sælge deres eget ekstraudstyr til iPhone og andre enheder.

Redaktøren for MacRumours, Steve Troughton-Smith, skriver på sin Twitter-profil, at “Det er en veltimet nyhed! For mig er det bekræftelse af 1) fremtidens iPhone bliver renset for stik 2) At Lightning bliver udskiftet med en 60,5 GHz afløser til USB igennem en Magsafe-lignende udvidelse”.

Andre mener, at nyheden er lidt for veltimet. At modulet i Apple Watch slet ikke skal benyttes til trådløs opladning. Apple har historik for “overflødige” stik (både Apple TV og Apple Watch har diagnosticerings-stik, som brugerne ikke har adgang til ).

 

Dokumenterne, der er sendt til FCC kan læses her (åbner i ny fane).

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.