Der er Apple Watch og så er der alle de andre – og gabet mellem dem bliver løbende større. For mens salget af smartwatches gik tilbage for de fleste andre, så formåede Apple at øge salget af Apple Watch sidste år. Det vurderer Counterpoint Research . Kun Huawei formåede at følge med.
Kun Apple og Huawei formåede at øge salget. Men alligevel sælger Apple tre gange så mange smartwatches som Huawei, der er nummer to på listen. Både Samsung, det nu Google-ejede Fitbit og den kinesiske gigant BBK måtte finde sig i tilbagegang i salget.
Dermed har Apple Watch nu en markedsandel på voldsomme 40 procent – en stigning på 6 procent fra 2019. Ifølge analysefirmaet solgte Apple 12,9 millioner eksemplarer af Apple Watch Series 6 og Apple Watch SE.
Brand 2019 2020 Vækst Apple 28,4 mio. 33,9 mio. 19% Huawei 8,7 mio. 11,1 mio. 26% Samsung 9,1 mio. 9,1 mio. -1% BKK 7,2 mio. 6,6 mio. -9% Fitbit 6,2 mio. 5,9 mio. -4%
Ifølge Counterpoint Research er der en stigende trend mod dyrere smartwatches, hvor Apple, Samsung og Garmin hører hjemme.
“Tallene indikerer at dyre smartwathes blive mere populære. Det største segment i 2019 var ure mellem 100-200 dollars og det faldt med 7 procent i 2020. Samtidig steg salget af smartwatches til mere end 300 dollars med 8 procent, godt hjulpet på vej af Apple, der dominerer denne prisklasse med 70 procent markedsandel,” siger Counterpoints Sujeong Lim.
Læs også vores anmeldelser af Apple Watch Series 6 og Apple Watch SE .