TeknologiTophistorie

Apple Watch tørrer gulv med Googles Wear OS

På trods af corona-krisen sælges der flere smartwatches end nogen sinde før – og Apple Watch øger forspringet, mens Googles Wear OS flopper.

Mens mængden af Android-brugere ret hurtigt gav baghjul til iOS, er det knapt så nemt for Google at overbevise forbrugerne til at spænde et smartwatch med Wear OS om håndledet. Tværtimod ser det ud til at Wear OS taber i et voksende marked, mens Apples smartwatch øger sit i forvejen betragtelige forspring.  

Strategy Analytics fortæller, at smartwatch-markedet er vokset med 20 procent i årets første tre måneder. Og det er primært Apple der har nydt godt af de nye kunder; ifølge rapporten øgede Apple Watch sin markedsandel fra 54,4 til 55,5 procent i forhold til samme periode sidste år.

 

Nu skal det dog lige nævnes, at procenter er taknemmelige. De 20 procent dækker over en stigning fra 13,7 millioner solgte enheder mod 11,4 millioner i samme periode sidste år. Altså beskedne 2,3 millioner. Salget af Apple Watch steg med 1,4 millioner til 7,6 millioner.

Bekymrende må det dog være for Google, at Wear OS stadig ikke viser i statistikkerne. Faktisk er den klump, der betegnes som ”Andre”, hvor Wear OS hører hjemme, skrumpet til en markedsandel på 22,6 procent (fra 23,7 procent sidste år).

 

Wear OS
Kilde: Strategy Analytics

Man må forvente at “andre”-kategorien domineres af firmaer som Fitbit (der i øvrigt blev opkøbt af Google sent sidste år), der er vældigt populære indenfor kategorien fitness-trackere, der også ryger ind under smartwatch-kategorien.

Tallene viser også, at Samsung – på trods af en lille stigning i salget – taber markedsandele. Garmin har derimod fremgang.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.