GadgetsTophistorie

Apple lancerer nye Apple Watch – inklusiv nyt Apple Watch Ultra

Apple Watch Series 8 får selskab af et helt nyt Apple Watch Pro - der både er større og har flere funktioner og meget dyrere

Apple har netop præsenteret en ny version af deres Apple Watch på deres event i Cupertino, Californien. Og egentlig er Series 8, som den nye udgave af uret er blevet døbt, ikke en enorm revolution, nærmest tvært imod. Men udover Series 8 kommer der også en ny dreng i klassen. Apple Watch Ultra er et nyt og større ur, rettet især imod den mere avancerede sportsudøver.

Nyheder i Apple Watch Series 8

Series 8 har fået et par markante nye funktioner. Den vigtigste er, at uret nu kan måle din temperatur. I disse pandemi-tider kan en øget kropstemperatur være tegn på en infektion, og det kan formentlig være en rigtigt god mulighed for at komme eventuel smitte i forkøbet hvis brugeren kan få tidlig advarsel om stigende temperatur. Temperaturen bliver taget hvert femte sekund om natten. Hvis et par prøver at få børn vil man også kunne få at vide, hvornår kvinden har ægløsning – når det sker ændrer hendes temperatur sig nemlig.

 

Apple Watch Series 8
Apple Watch Series 8.

Derudover har Series 8 fået en ny sikkerhedsfunktion der kan finde ud af, om du har været i en bilulykke – på den måde kan det måske forhindres at solouheld ender med dødsfald – simpelthen fordi uret ringer til 112 hvis det opfatter at der er sket et uheld.

Series 8 kommer også med en ny funktion kaldet Low Power Mode. Den slår de funktioner fra der bruger mest strøm så du kan få hele 36 timers strøm ud af uret.

 

Du vil nu kunne roame med uret i andre lande – blandt andet hvis du har Telia og 3 her i Danmark.

Apple Watch Series 8
Apple Watch Series 8 har to temperatur-sensorerer. En i maskinerummet og en tættere på skærmen.

En ny udgave af Apple Watch SE er der også blevet plads til. Uret indeholder de fleste af funktionerne fra Series 8 – og det er i øvrigt også lige så hurtigt som storebror Series 8.

Ultra – nyt design og flere funktioner

Det helt nye Watch Ultra er et lidt andet bæst end det “normale” ur. For det første er uret større, og har dermed også en markant større skærm.

 

Apple Watch Ultra
Apple Watch Ultra.

Ultra har fået en ny knap – action knappen. Der er også en ekstra højttaler og hele tre mikrofoner. Der er også 4G i alle Ultra versioner. Batteriet holder helt op til 60 timer – men som standard overlever det 36 timer – dobbelt så meget som Series 8.

Urets GPS er betydeligt mere præcist end hvad der tidligere har siddet i Apple Watch, ligesom der også er en app der er beregnet til dykning – der blandt andet vil kunne advare, hvis du dykker for hurtigt. Ultra er dermed virkelig tænkt som uret til dem der elsker sport, hvad enten det er på land eller i vandet.

Apple Watch Series 8 kommer d. 16 September. Apple Watch Series 8 fås fra 3.899 kroner, og Apple Watch SE fås fra 2.399 kroner.

 

Apple Watch Ultra kommer den 23. september:

  • Kunder i AustralienCanadaFrankrigTysklandIndienJapanDe Forenede Arabiske EmiraterStorbritannienUSA og over 40 andre lande og områder kan bestille Apple Watch Ultra fra i dag, og det er tilgængeligt i butikkerne fra fredag den 23. september.
  • Apple Watch Ultra koster 7.799 kroner.

Du kan læse mere om det nye Apple Watch Series 8 hos Apple her.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.