Gadgets

Apples A13-processor knuser konkurrenterne

Mediet AnandTech har været igennem hardwaren i iPhone 11 med en tættekam og konkluderer blandt andet, at A13-processoren kværner samtlige konkurrenter.

Websitet AnandTech har udgivet sin anmeldelse af iPhone 11 og iPhone 11 Pro, og som sædvanlig har mediet fokuseret meget stramt på enhedernes ydelse. Apple hævder selv, at den nye A13-processor er 20 procent hurtigere end A12-modellen fra sidste års iPhone XS og iPhone XR – og det bekræftes af AnandTech.

Men ikke nok med det. Apple har øget processorens maksimale ydelse – peak performance – med 1W over A12’eren. Det kan potentielt gøre processoren – og resten af systemet – mere sensitiv overfor varme, hvilket teoretisk kan gå ud over ydelsen, advarer mediet. Det er dog kun ved processortunge opgaver, det kan blive et problem – ikke ved almindelig brug.

 

Tværtimod betyder den øgede ydelse, at processoren har kapacitet til at overgå A12’eren med op til 50-60 procent. Mediet siger, at der ikke findes nogen sammenlignelige mobile processorer på markedet. Apples A13-processor matcher også ”i det væsentlige” det, der tilbydes af AMD og Intel i bærbare- og desktopcomputere. 

”Generelt set, hvad angår ydeevne, er A13 og Lightning-kernerne ekstremt hurtige. I det mobile rum er der virkelig ingen konkurrence, da A13 leverer næsten den dobbelte ydeevne, sammenlignet med den bedste ikke-Apple processor. Sidste år har jeg bemærket, at A12 var margener fra de bedste desktop CPU-kerner. I år har A13 i det væsentlige matchet det bedste, som AMD og Intel har at tilbyde,” skriver AnandTech.

 

Langt bedre batteri

I anmeldelsen fremhæves også batterierne i de nye iPhones. Skønt de ikke er meget større end forgængerne, målt på mAh, så er Apple blevet langt bedre til at udnytte strømmen. Så meget, at batteriet ikke alene lever op til Apples hævdede +1, +4 og +5 timer på henholdsvis 11, 11 Pro og 11 Pro Max, men faktisk overgår det.

”Resultaterne af batteriet i vores webtest er fremragende. Apple i denne generation er gået fra at være gennemsnitlig i batteriets levetid til at vise nogle af de bedste resultater, vi har set på markedet,” skriver anmelderen.

Hele AnandTechs test kan læses her – og du kan læse vores egen anmeldelse af iPhone 11 Pro Max og iPhone 11 lige her.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.