Gadgets

Apples AirTag lander til sommer

Analytikeren Ming-Chi Kuo forventer at den rygtede Apple AirTag, der kan spores via telefonen, bliver lanceret til sommer.

Når analytikeren Ming-Chi Kuo taler, så er der grund til at lytte, for manden har en imponerende evne til at vide, hvad der foregår bag de lukkede døre hos Apple. Nu mener han at vide, at den rygtede Apple AirTag vil blive lanceret til sommer. Det skriver han i en mail til investorer. Det kunne tyde på, at den nye hardware vil blive præsenteret under World Wide Developers Conference, sammen med iOS 14.

Apple AirTag er en lille disk, der kan spores ret nøjagtigt via ultra-wideband (UWB). Den kan eksempelvis monteres på tasker eller i en nøglering. Eksistensen af enheden blev bekræftet ved at kigge nærmere på iOS 13-betasoftware helt tilbage i juni måned sidste år – og vi har tidligere skrevet mere uddybende om den i denne artikel.

 

Kuo nævner ikke enheden ved navn, men beskrivelsen af produktet stemmer overens med AirTag. Han skriver, at enheden forventes at blive sendt på markedet i løbet af andet eller tredje kvartal. 

”Vi mener at [Apples] ultra-wideband tag vil forbedre brugeroplevelsen i iOS-app’en Find og i augmented reality-applikationer ved at tilbyde målefunktioner på kort afstand,” skriver Kuo ifølge AppleInsider.

 

AirTag
AirTag grafikken som blev fundet i iOS 13 i sommeren 2019.

Kuo har tidligere spået, at enheden ville blive præsenteret i første halvår af 2020, men udbrudet af coronavirusen har muligvis skubbet produktionen.

Andre rygter hævder, at Apple vil afholde et forårsevent den 31. marts hvor de vil præsentere en ny iPhone SE2 og nye iPad Pro-modeller.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.