GadgetsTophistorie

Apples AirTags kommer til marts

Pålidelig rygtesmed hævder, at Apples AirTags lanceres sammen med en ny iPad Pro allerede i marts måned.

Apple ventes traditionen tro at lancere en ny iPad Pro i løbet af foråret, men eventet får sandsynligvis en overraskelse, i form af AirTags. Det fortæller i hvert fald den normalt pålidelige lækker Jon Prosser. Begge dele vil blive lanceret ved et virtuelt event.

Selv om Prosser ofte har ret i sine forudsigelser, har han en ret dårlig track record når det handler om AirTags. Prosser har tidligere tweetet, at Tile-konkurrenten “med sikkerhed” ville blive lanceret sammen med Apples egene processorer i november. Tidligere hævdede han også, at de ville komme sammen med iOS 14. Det skete heller ikke.

 

Til Prossers forsvar skal det siges, at coronakrisen meget vel kan have indflydelse på Apples lanceringsplaner. Hvorfor sende AirTags på gaden, når ingen alligevel forlader deres hjem?

Andre rygtesmede, deriblandt analytikeren Ming-Chi Kuo og L0vetodream, siger også, at AirTags kommer i årets første halvdel, men vil ikke være lige så specifikke som Prosser.

 

L0vetodream hævder, at AirTags kommer i to størrelser og vil have udskiftelige batterier.

Apple AirTags
Ifølge rygterne er dette det endelige design på AirTags.

Samsung nåede at overhale Apple indenom, da de lancerede deres egne Galaxy SmartTag og Galaxy SmartTag Plus sammen med Galaxy S21-serien. Deres løsning fungerer over SmartThings-standarden; SmartTag udelukkende via Bluetooth og SmartTag Plus via Ultra Wide Band, UWB, som også AirTags forventes at benytte.

[socialpoll id=”2725084″]

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.