Den kendte – og ofte meget præcise – Apple-spåmand Ming-Chi Kuo mener, at produktionen af Apples rygtede Augmented Reality headset starter sidst på året og at enheden kommer på markedet i midten af næste år. Det skriver Apple Insider.
Kuo hævder at den første generation af Apples AR-headset udelukkende vil fungere som et eksternt display, hvor en tilkoblet iPhone vil stå for al arbejdet; deriblandt processorkraft til rendering, dataforbindelsen og lokationstjenester som GPS. Det er usikkert om hjelmen skal tilkobles trådløst eller via kabel.
Har Kuo ret i, at al trylleri sker på iPhone, kan AR-hjelmen blive en letvægter. Nok ikke som på illustrationen ovenfor, men betydeligt lettere end de løsninger, hvor en telefon skal monteres direkte i hjelmen,
Apple har i de sidste år været meget fokuserede på Augmented Reality, som Tim Cook ved flere lejligheder har fremhævet til fordel for “rigtig” Virtual Reality. Via ARKit-teknologien, som er bygget ind i iOS-styresystemet er iPhone allerede forberedt til at køre tunge AR-opgaver.