GadgetsTophistorie

Apples hundedyre pudseklud ligner et kæmpehit

Der er nu længere leveringstid på den 179-kroner dyre pudseklud end på selve MacBook Pro-maskinerne.

I kølvandet på Apples Unleashed-event, hvor der blev lanceret nye MacBook Pro-computere med kraftige processorer, åbnede Apple for salget af en pudseklud til skærmen. Til en eksorbitant pris på 179 kroner. Prisen lader dog ikke til at afskrække kunderne.

Da pudsekluden blev sat til salg, var leveringstiden et par uger. Her, blot et par dage senere, er leveringstiden øget til mellem 10 og 12 uger. Lige gyldigt hvordan man anskuer det, er der altså flere kunder til kluden, end der er klude.

 

Det skal hertil nævnes, at du kan forvente at få selve MacBook Pro-computeren med den nye M1 Pro eller M1 Max processor allerede inden for 4 til 5 uger. Unleashed-eventets andet nye produkt, AirPods 3, kan også afsendes med det samme.

produktsiden kan man læse, at kluden er “lavet af et blødt materiale, der ikke ridser. Den kan bruges til sikker og effektiv rengøring af enhver Apple-skærm, inklusive glas med nanotekstur”. Kluden angives da også til at være “kompatibel” med stort set alle Apple-enheder.  Kluden er prydet med et Apple-logo på den ene side, men derudover fremgår det ikke, hvordan den adskiller sig fra en helt almindelig mikrofiberklud.

 

Man kan næppe beskylde Apple for at holde brandudsalg på sine produkter og det er da heller ikke første gang, de har forbavset verden med høje priser. I forbindelse med Mac Pro-computeren lancerede selskabet et såkaldt Apple Mac Pro-hjulkit, der består af fire hjul, til en pris på 6.299 kroner.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.