Gadgets

Rygte: Apples næste iPhone kommer med hurtiglader i kassen

Et nyt rygte tyder på, at de næste iPhones får hurtiglader inkluderet i pakken - hvilket vil mangedoble ladehastigheden

iPhone 8/8 Plus og X understøtter faktisk hurtigladning – men mangler opladeren der ikke følger med i kassen. I stedet må man købe en 29W oplader til 449 kr. og et dertil hørende USB-C til Lightning kabel til 179 kr. – i alt altså 628 kr. for at få hurtigere opladning. Det giver dog så også en voldsom forøgelse af hastigheden. Man vil kunne lade en iPhone fra 0 til 50% på under en halv time med en hurtiglader.

Overraskede ved lancering

Det var faktisk en af de store overraskelser ved lanceringen af de nye iPhones at ingen af dem – ikke engang den meget dyre iPhone X – var blevet udrustet med en hurtiglader. I stedet medfølger den velkendte USB A lader, der kun kan levere 5 watt, og derfor lader utroligt langsomt.

 

18 Watt i kassen

Ifølge et nyt rygte fra Weibo vil de kommende iPhones få en ny type USB-C til Lightning oplader med i kassen, der kan levere 18 watt. Altså mindre end den 29 watt oplader man ellers har kunnet købe – der faktisk er beregnet til den “lille” MacBook. Rygtet er ikke bekræftet, men giver god mening, da det er en “let” måde for Apple at opgradere de kommende modeller. Om det følger med både de kommende iPhones og iPads siger rygtet ikke noget om.

Det ventes at Apple lancerer nye iPhones til september. Nye iPads kunne vi se allerede på den kommende WWDC i starten af juni.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.