Teknologi

Apples Siri får helt ny stemme på WWDC

Siri er begyndt at lække informationer om det kommende World Wide Developers Conference-event.

Der er begyndt at lække oplysninger om Apples kommende World Wide Developers Conference, WWDC, fra en ret overraskende kilde, nemlig Apples egen digitale assistent, Siri. Websitet The Apple Post har udspurgt Siri om WWDC, og assistenten kom med to rart konkrete svar: Siri får ny stemme og hun får et skinnende nyt “hjem”.

Her kan du se et Tweet om de to svar (artiklen fortsætter efter tweets’ene):

 


https://twitter.com/TheApplePost/status/998545191836504066

https://twitter.com/TheApplePost/status/998508264299089921

Stemme fra sangerinde?

Ifølge løse rygter har Apple planer om at lancere en billigere Beats-branded udgave af HomePod og det kan være dette nye hjem, som Siri hentyder til. Og med hensyn til stemmen, så kunne “la la la”-delen være et hint om, at det bliver en kendt sanger/inde der vil lægge stemme til Siri fremover – præcis som den amerikanske singer/songwriter John Legend vil lægge stemme til Google Assistant. Meeen, det er ren spekulation.

 

Vi har forgæves forsøgt at få danske Siri til at “sladre”, men den henviser konstant til Apples WWDC-hjemmeside.

Under alle omstændigheder vil det klæde Apple at give Siri en tur gennem opdateringsmøllen. Apples digitale assistent er efterhånden håbløst bagefter både Google Assistant og Amazons Alexa.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.