GadgetsTophistorie

Apples VR-headset kommer angiveligt allerede i år

Med et nyt VR-headset vil Apple have del i Metaverset. Brillen skulle ifølge hårdnakkede rygter dukke op allerede senere i år.

Apple lancerer det længe ventede VR-headset senere i år, hævdes det i en artikel fra koreanske ET News. Artiklen læner sig op af rygter fra Nikkei, der skriver, at Apple er gået sammen med firmaet TSMC for at udvikle Micro OLED-skærme til brillerne.

TSMC fremstiller i forvejen A- og M-serien af Apples processorer til henholdsvis iOS og macOS-enheder.

 

Micro OLED-skærme er mindre end én tomme i størrelse, de er ultratyndt og kræver ikke filtre, hvilket gør dem meget energieffektive. Da skærmene også er bygget direkte på chip-wafere, frem for glas, gør det dem ideelle til brug i AR- og VR-headset. Apple vil også kunne gøre brug af TSMC’s eksisterende produktions-infrastruktur, hvilket er med til at holde omkostningerne nede.

Ifølge artiklen er der allerede blevet kørt ydelsestests på det nye VR-headset, der rygtes at have M1-chippen ombord. Altså den samme, der sidder i nyere Mac-computere.

 

Rygterne om VR-brillens snarlige ankomst bakkes op af Bloomberg, der sidste år kunne fortælle, at Apple arbejdede på to løsninger. Nemlig både en AR-brille, som har været rygtet længe, og så et VR-headset. Mens VR-brillen skulle komme allerede i år, kommer AR-brillen først i 2023, mener Bloomberg.

Apples ivrighed efter at få et VR-headset på marked skyldes konkurrenternes store fokus på Metaverset. Nylige tal forudsiger, at der ved udgangen af 2022 vil være global efterspørgsel på op mod 14 millioner VR/AR-enheder. I 2021 var det tal bare 9,8 millioner.

Også Samsung, Microsoft og, naturligvis Meta/Facebook selv, bakser med headsets, der kan bringe brugerne ind i Metaverset.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.