ElbilerTophistorie

Aptera er elbilen der kan køre 1.600 km. på en opladning

Aptera er elbilen der kan køre ekstremt langt på en opladning - og så er den i øvrigt i stand til at lade med solceller

Det kan godt være, Audis CEO ikke tror på, at elbiler skal kunne køre specielt langt på en opladning, men det er der tydeligvis andre der gør; Aptera er et startup der vil bygge denne, lidt aparte udseende, trehjulede elbil. Og den skal kunne køre op til 1.600 km på en enkelt opladning. Derudover vil den kunne leveres med solcelleoverflade på det meste af bilen, hvilket vil kunne øge rækkevidden med ca. 50-60km. per dag uden at du skal forbi en ladestander.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

 

Over 7.000 forhåndsbestillinger

Aptera har fået rejst ca. 4 mio. dollars til den nye elbil, men endnu mere interessant er det, at de har over 7.000 forhåndsbestillinger på den. Vel at mærke 7.000 forhåndsbestillinger fra købere, der har lagt 100$ i depositum, hvilket også bidrager til den kapital, der i sidste ende er nødvendigt for at bygge den nye elbil. Der skal dog en del mere til for at sætte produktionen igang, men det lader altså til, at der er opbakning til projektet, der da også har nogle helt unikke egenskaber.

Hemmeligheden ligger i vægten

For at nå en rækkevidde på helt op til 1.600 km på en opladning er det ikke nok blot at sætte et stort batteri i bilen. Den vigtigste faktor er i virkeligheden, hvor tung den er; og der er her Aptera har satset hele butikken, for deres bud på en trehjulet elbil er let nok til at den vil være ekstremt effektiv. Vægten er sænket ved at vælge ultralette materialer – udover at de tre hjul på vejen også skaber betydeligt mindre friktion end et klassisk design.

 

Under 200.000 kr.

Lige nu arbejder stort set alle bilproducenter på at bygge en elbil der koster under de magiske 200.000 kroner, og det kan Aptera måske faktisk nå med deres bil – der kommer til at koste 25.900$ i den billigste udgave med ca. 400km. rækkevidde. Det er ca. 160.000 danske kroner – hvilket vil betyde, at den måske kan prissættes lige under 200.000 kroner i Danmark.

Så er der bare et par spørgsmål tilbage; hvor sikker er den, og kan brugerne leve med en bil der ser sådan ud…? I hvert fald har Aptera meldt ud, at produktionen går igang i år, og at de første købere kan forvente deres bil allerede inden årets udgang. Du kan se flere billeder herunder og læse mere om bilen hos Aptera her.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.