Asus har løftet sløret for to nye gaming-fokuserede smartphones: ROG Phone 6 og 6 Pro
Kernen i enhver gaming enhed er selvfølgelig kraftig hardware, og her er der ikke gået på kompromis med ROG Phone 6 og 6 Pro .
Snapdragon 8+ Gen 1 og 165 Hz skærm Drivkraften består af Qualcomms nyeste og stærkeste chipset, nemlig Snapdragon 8+ Gen 1. Chipsettet lover 10% bedre ydeevne og 30% bedre energieffektivitet, sammenlignet med Snapdragon 8 Gen 1. Dette er koblet sammen med op til 18 GB RAM.
For at holde telefonen kølig under gaming, er den udstyret med et “GameCool 6” kølesystem. Dette består bla. af et vapor chamber system og en plade grafit, der leder varmen væk.
En skærm med høj opdateringsrate er også essentielt, hvad angår gaming, og her har Asus udstyret telefonen med en stor 6,78″ FHD+ AMOLED skærm på 165 Hz.
Begge telefoner er udstyret med tre kameraer på bagsiden, bestående af et 50 MP primært kamera (Sony IMX 766), et 13 MP ultra-wide kamera, samt en 5 MP makro-linse.
Batteriet er på hele 6.000 mAh, som er fordelt på to celler, der understøtter 65W hurtigladning.
Air triggers ROG Phone 6-serien er udstyret med ultrasonic sensorer, der understøtter flere forskellige bevægelser, herunder nye funktioner såsom Dual Action, Press and Lift og Gyroscope Aiming.
Forskellen på 6 og 6 Pro Forskellen på ROG Phone 6 og ROG Phone 6 Pro, ligger i designet og kapaciteten af RAM. 6 Pro er udstyret med hele 18 GB RAM og på bagsiden er der en lille skærm.
Rog Phone 6 må “nøjes” med 12 GB eller 16 GB RAM og har et Eye dot-matrix logo på bagsiden, der kan lyse i forskellige farver. Begge telefoner kan fås med enten 256 GB eller 512 GB lagerplads.
ROG Phone 6 Pro i midten. Pris og tilgængelighed Asus ROG Phone 6 med 12 GB RAM og 256 GB lagerplads lander til en vejledende pris på 7.499 kroner.
Asus ROG Phone 6 Pro med 18 GB RAM og 512 GB lagerplads får et prisskilt på 10.499 kroner.
ROG Phone 6 kommer i handlen den 8. august. Der er endnu ikke en dato på, hvornår ROG Phone 6 Pro kommer.
Læs også: Nu er det nye PlayStation Plus i luften