Efter et succesfuldt pilotprojekt i Nürnberg, Tyskland, skal den luksuriøse Audi Charging Hub sættes op 13 andre steder i de næste tre år. På sigt også internationalt – og Danmark er ikke udelukket. I den forbindelse inviterede Audi iNPUT med til Nürnberg for at høre om projektet.
De smarte ladestationer tilbyder bilister både lynopladning med grøn strøm og en lounge, hvor de kan arbejde – eller slappe af – mens opladningen står på.
Den første Audi Charging Hub blev åbnet i Nürnberg i december måned . Den har vi besøgt. Hub’en har seks lynladere, der hver kan levere op til 325 kWh DC-strøm fra såkaldte Storage Cubes , der består af genbrugte elbilsbatterier. Den strøm, der lagres i batterierne kommer både fra solpaneler på bygningens tag og fra elnettet. Hver kube kan lagre op til 875 kWh og der kan tilføjes lige så mange kuber, der er behov for.
Taget er beklædt med solpaneler, der leverer strøm til batterierne i bygningens indre. God til byerne Audis løsning er nemlig modulær. Den kræver heller ikke dyrt gravearbejde, for at få lagt kabler ned. I stedet bruges den tilslutning til elnettet, der nu engang findes på grunden. Da strømmen kan lagres i batterierne mellem spidsbelastninger, er der ikke behov for et stort sugerør til elnettet.
Det gør ikke alene løsningen grøn, da der ikke trækkes så meget fra elnettet, det gør også at løsningen er nem at rulle ud, hvor der er behov for dem. Audi forestiller sig selv, at Charging Hub vil være en god løsning til byerne, hvor mange elbilister ikke har mulighed for at lade i garagen.
Audi Charging Hubs er modulopbygget af tre forskellige “klodser”. Siden Hub’en i Nürnberg åbnede i december, har mere end 3.600 elbiler været forbi, for at få fyldt strøm på batteriet. Ifølge Audi er det i gennemsnit 24 biler om dagen. På den hidtil mest travle dag fik 54 elbilister fyldt batteriet, men Nürnberg-hub’en kan faktisk håndtere op til 80 biler dagligt i sin nuværende konfiguration. Og som sagt er den nem at skalere.
Ifølge Audi vender mere end halvdelen, af de elbilister der lader på Charging Hub’en i Nürnberg, tilbage inden for en uge. Det anser selskabet som et bevis for behovet, hvilket har givet mod på udvidelsen.
International udrulning efter 2024 Inden for de næste måneder åbner endnu en Audi Charging Hub i Zürich, Schweiz. Den bliver dog væsentlig anderledes en Hub’en i Nürnberg, da den kommer til at ligge mere centralt i byen. Da der i forvejen er caféer og spisesteder omkring lokationen, får Zürich-hub’en ikke lounge. En fordel ved det modulære design.
Illustration af den kommende Audi Charging Hub I Zürich. Senere i år åbnes der for for Hubs i henholdsvis Berlin og Salzburg, Østrig. Og næste åbnes der yderligere tre. De kommer alle til at ligge i Tyskland, men præcis hvor er endnu ikke bestemt. I 2024 er der planlagt otte yderligere Hubs.
Efter 2024 er der tanker om en international udvidelse – og Danmark er ikke udelukket.
– Konceptet er helt sikkert anvendeligt i andre lande. Ideen med pilotprojekterne er at skabe viden, og så vil vi se på forretningsmulighederne inden vi tager endelige beslutninger, fortalte Ewald Kreml, der er strategichef på Hub-projekterne.
Han fortalte videre, at den største bremse for udrulningen af Audis Charging Hubs faktisk er mangel på de brugte batterier, der benyttes til at lagre strømmen. Alene i Nürnberg bruges der batterier fra 26 elbiler.
Plug & Charge og eksklusiv lounge Audi Charging Hub kan bruges af alle elbilister, men der er fordele ved at ankomme i en Audi. For det første har man via Audi-app’en mulighed for at reservere et ladepunkt. Efter ankomst har man adgang til ladepunktet i 45 minutter.
For et andet er der Plug & Charge-funktionalitet for kompatible biler. Det betyder, at man ikke skal bruge hverken kort, brik eller app for at starte opladningen. Sæt stikket i bilen, så klares betaling automatisk. Samtidig får man udleveret en pinkode, der giver adgang til en eksklusiv 200 m2 stor lounge for Audi-ejere. Den er placeret på førstesalen og rummer både sofaer, arbejds- og mødefaciliteter. Man kan endog nyde livet på en stor tagterrasse.
I Audi loungen er der både sofaer og mødefaciliteter. Samt en tagterrasse. Ikke-Audi-ejere har dog også adgang til et område, men det er knapt så luksuriøst. Her er der forskellige automater, hvor man kan købe kaffe og snacks, ligesom der er mulighed for at hvile benene.
Kører man ikke i en Audi, er der mulighed for at betale for opladningen med kreditkort, Paypal (!) og via en app.
Ewald Kreml fortæller, at brandmænd kan oversvømme de fire Storage Cubes via lemmene. Et kig indenfor i bugen; en Power Cube og en Storage Cube. Ladeplads nummer 06 er ledig. Når ladepunktet reserveres, hæves denne bom. Klik for større (fotos: iNPUT).