Audi har netop introduceret en ny indstigningsvariant af Q4 e-tron. Den er 50.000 kroner billigere end tidligere, da Audi har barberet ned på bilens dyreste komponent; batteriet. Den nye udgave leveres med et batteri på 59 kWh – ned fra 77 kWh i den næstdyreste variant.
Det giver den nye Q4 40 e-tron en WLTP-rækkevidde på 403 kilometer. Næsten 150 kilometer kortere end udgaven med det større batteri. Til gengæld har den nye Q4 en hurtigere ladeeffekt på helt op til 165 kW DC, hvor den dyrere model topper ved 135 kW DC. Under ideelle forhold kan batteriet lades fra 10 til 80 procent på kun 24 minutter.
Q4 40 e-tron accelererer fra 0 til 100 km/t på 8,1 sekunder og hastigheden topper ved 160 km/t. På bagakslen sørger en permanent magnet synkronmotor (PSM) med 150 kW (204 hk) effekt for fremdriften. Både SUV og Sportback må trække 1.000 kilo (12%) / 1.200 kilo (8%).
Audi Q4 e-tron Q4 40 e-tron Q4 Progress45 e-tron Rækkevidde 403 km 551 km Batteri 59 kWh 77 kWh Motor 204hk / 150 kW 286hk / 210 kW 0-100km/t 8,1 sek. 6,7 sek. Ladeeffekt (AC/DC) 11 kW / 165 kW 11 kW / 135 kW Ladetid (10-80%) 24 min. 28 min. Tilladt anhængervægt 1.000 kilo 1.000 kilo Pris 349.990 kr. 399.990 kr.
Standardudstyret omfatter MMI Navigation plus, Audi connect navigation og infotainment, Audi virtual cockpit, elektrisk bagagerumsklap, parkeringshjælp bag og meget andet. For 20.000 kr. er det muligt at opgradere udstyret til det Progress niveau, man finder i en Q4 45 e-tron.
Med knapt syv tusinde eksemplarer på vejene herhjemme, er Q4 e-tron en af de mest populære modeller fra Audi, kun overgået af A3, A4 og A6.