ElbilerTophistorie

Audi Q4 Sportback e-tron går over 500 kilometer

Audi har annonceret Q4 e-tron Sportback klar til vejene næste år. Bilen bygger på den samme platform som Volkswagen ID-bilerne.

Under et streamet live-event fra Ingolstadt, har Audi løftet sløret for coupé udgaven af den elektriske Audi Q4’er. Den traditionelle SUV-model blev vist frem allerede under sidste års bilmesse i Geneva – og nu er det besluttet, at begge varianter skal på gaden i 2021. Først kommer SUV’en i løbet af sommeren og derefter coupéen. Q4 e-tron er en del af Audis strategi om at lancere hele 20 fuldt eldrevne biler inden 2025.

Med sine 4,6 meter er Sportback 1 centimeter længere end SUV-varianten, men de har samme afstand mellem akslerne. I det hele taget har Audi Q4 e-tron Sportback meget til fælles med Q4 e-tron. De er begge bygget på MEB-platformen, der er rygraden i Volkswagen Groups investering i elbilplatformen. MEB bruges som bekendt både i Volkswagen ID.3, Skoda Enyaq og Seat el-Born.

 

Kabinen har vi endnu ikke set, da bilen fra præsentationen er en “showcar” uden udsmykning. Audi fortalte dog, at interiøreret vil være fuldstændig identisk med den almindelige Q4 e-tron. Her er et billede fra kabinen i den model:

Audi Q4

Bag rattet kigger føreren på displayet til Audi virtual cockpit med de vigtigste visningselementer for hastighed, ladetilstand og navigation. En nyhed er det store head-up-display med augmented reality-funktion, som kan vise vigtige grafiske informationer – eksempelvis retningspile, når man skal dreje – direkte ind i vejens forløb.

 

På rattets eger er der betjeningsfelter udført som touch-elementer, der kan benyttes til at vælge funktioner, som man ofte bruger. Centralt placeret over midterkonsollen sidder der en 12,3 tommer stor touchscreen til visning og betjening af infotainment og bilens funktioner. Den er drejet let mod føreren for at gøre betjeningen nemmere, og under den sidder der et knappanel til styring af klimaanlægget. 

Mere end 500 kilometer

To elmotorer leverer en ydelse på 306 hk i både Q4 og Q4 Sportback. Ydelsen fra drivlinjen overføres til vejbanen via quattro-firehjulstrækket, og takket være det vejgreb det giver, klarer begge Q4-versioner sprinten fra 0 til 100 km/t på kun 6,3 sekunder, mens tophastigheden er elektronisk begrænset til 180 km/t.

Batteripakken på 82 kWh optager næsten al pladsen i bilens bund mellem akslerne, og rækkevidden er på over 450 kilometer i henhold til WLTP-standarden. Versioner med baghjulstræk vil kunne nå en WLTP-rækkevidde på over 500 kilometer, hævder Audi.

 

Batteriet oplades med maksimalt 125 kW, og det tager derfor ikke meget mere end halv time at nå op på 80 procent af den samlede kapacitet igen.

Audi fortalte desuden, at de sigter mod, at bilens træk skal kunne håndtere 2.200 kilo.

Begge modeller kommer til Danmark i sommeren 2021. Priserne er endnu ikke fastlagt.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.