Gaming

Battlefield 5 tager os tilbage til rødderne

Efter at Battlefield-serien har været igennem moderne krigsførelse og en tur til WW1, tager de os nu igen tilbage til rødderne under WW2 i Battlefield 5

Der er ingen tvivl om, at Battlefield-spillene stadigvæk er en kæmpe succes, og de har mange fans verden over. Nu ser det så ud til, at det næste spil i rækken tager os tilbage til rødderne under 2. Verdenskrig i Battlefield 5.

Ifølge en ny rapport vil dette års Battlefield-spil foregå under 2. Verdenskrig. Under udviklingen af spillet, har det internt i firmaet bag spil-succesen heddet Battlefield 2, men nu har DICE tilsyneladende ændret titlen til Battlefield 5.

 

Rapport viser lækket billede

Disse oplysninger kommer fra en Venture Beat-rapport, som bekræfter, at et lækket billede af spillets titelskærm faktisk er reelt.

 

Rapporten viser også, at valg af æra blev besluttet for nogle år siden, da DICE vidste, at det var nødvendigt at tage en pause fra moderne militære spil. Planen var først at frigive et WW1-spil og følge det op med en WW2, hvis WW1 ikke blev godt modtaget.

Battlefield 1 blev selvfølgelig godt modtaget, og det har siden sin lancering været et af seriens bedst sælgende spil.

Det første WW2 spil siden ‘1942’

Det eneste battlefield-spil, der foregår under 2. Verdenskrig, foruden deres spin-off 1943, er Battlefield 1942, der udkom i 2002.

 

EA bekræftede tidligere i år i en indtjeningsrapport, at det næste Battlefield kommer til oktober. Spillet vil også kunne afprøves på EA’s Play-arrangement, som finder sted lige før E3 2018.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.