GadgetsTophistorie

Beats Studio Pro ser ud til at være på trapperne

Nysgerrige typer har fundet kode i iOS, der afslører at Beats Studio Pro er på vej. De forventes at have aktiv støjreduktion og rumlig lyd.

I koden til iOS 16.5, som fornyligt blev udgivet til udviklere og betatestere, er der i følge 9To5Mac fundet kode, der indikerer en lancering af Beats Studio Pro. Et sæt hovedtelefoner der i Beats-regi placerer sig i samme liga som Apples egne AirPods Max.

Apple købte i 2014 Beats by Dre og har sidenhen altså holdt liv i hovedtelefon-brandet, på lige fod med AirPods, der er udkommet i adskillige versioner siden.

 

På baggrund af opdagelserne i kildekoden til iOS, så har 9To5Mac formået at finde yderligere information om Beats Studio Pro. Herunder blandt andet at hovedtelefonerne vil komme med forbedret aktiv støjreduktion (ANC), transparent mode og en ‘personliggjort’ Rumlig Lyd.

De antager samtidig at de vil komme med USB-C opladning og en specialudviklet Beats-chip, hvilket også er tilfældet med de seneste lanceringer fra mærket.

 

Hovedtelefonerne skulle angiveligt være skabt med modeskaberen Samuel Ross.

Der har verseret rygter om et sæt opdaterede AirPods Max senere på året. Det er derfor ganske sandsynligt at forbedringerne i Beats Studio Pro, naturligvis også vil komme til Apples egne premium-hovedtelefoner.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.