GadgetsTophistorie

Belkin lancerer rengøringskit til dine AirPods

Er dine AirPods blevet snavsede med tiden, så har Belkin løsningen. De lancerer komplet rengøringskit, der fjerner ørevoks og lignende.

In-ear hovedtelefoner har en naturlig risiko for at tiltrække sig snavs med tiden. Det kan gå udover lydkvaliteten, hvis der sidder for meget, som generer højtalerenhederne. Derfor lancerer Belkin Cleaning Kit, som indeholder alle remedier til at befri dem for ørevoks og lignende.

Lidt overraskende, så listes alene AirPods som kompatible – alle tre generationer. AirPods Pro er ingen steder nævnt som understøttede. Om det skyldes risiko for fejlhåndtering og derved defekt, på de modeller, er derfor uvist.

 

Se hvordan rengøringen foregår i videoen

Belkin fortæller følgende om sættet, “Vores Cleaning Kit til AirPods fjerner sikkert ophobet ørevoks and genskaber den akustiske formåen, uden at skade dine hovedtelefoner. Få den høje lydkvalitet tilbage, og nyd dine AirPods (generation 1-3) længere”.

Pakken indeholder en rengøringsbørste, væske til opløsning af ørevoks, rengøringsgel og en mikrofiber klud. Det fremgår ikke tydeligt, om sættet kan bruges til flere rengøringer eller om det er en engangsforestilling.

 

Apple har naturligvis også selv en vejledning i rengøring af AirPods, som kan ses på deres support-side. Deres vejledning starter eksplicit ud med at fraråde nogen form for væsker, på trådnettene på alle typer AirPods. Altså det diametralt modsatte af det Belkin tilskynder med deres sæt.

Sættet er prissat til 15 dollars og koster omregnet lige lidt over 100 kroner.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.