Streaming

Bibliotekerne klar med film-app til Apple TV

De gratis film fra bibliotekernes filmtjeneste, Filmstriben, kan nu ses på tv’et via Apple TV. Du logger ind via dit lånerkort.

Bibliotekernes ganske udmærkede filmtjeneste, Filmstriben, har nu mulighed for at komme bredere ud. Tjenesten er klar med en app til Apple TV, så indholdet kan ses direkte på fladskærmen. Tjenesten er gratis og kræver blot, at man har et lånerkort på det lokale bibliotek.

Filmstriben indeholder film og tv-serier, der er særligt udvalgt af bibliotekernes redaktioner. Der er både børnefilm, dokumentarfilm, spændingsfilm og masser af andet. Som tjenesten selv skriver:

 

”Vi prioriterer smalle film, europæiske film og kvalitets film, film der kan give en god oplevelse og film med stof til eftertanke frem for de helt store blockbustere.”

Filmstriben er efterhånden gammel i gårde; tjenesten slog dørene op tilbage i marts 2007 med 160 kort- og dokumentarfilm på programmet. Tjenesten er ikke afhængig af Apple TV, men kan også ses på computeren, tablets og mobiltelefon (hent Android-app her). Apple TV appen kan hentes fra App Store.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.