Tidligere på måneden afslørede Logitech, at de er i gang med at udvikle en håndholdt konsol i samarbejde med Tencent. Nu er der sluppet billeder ud, som fremviser konsollen.
Hvis vi går ud fra de lækkede billeder, ser konsollen nogenlunde ud til at være på størrelse med en Nintendo Switch. Der er dog ingen information om skærmstørrelsen, så det er lidt svær at, at vurdere en mere præcis størrelse.
Billederne stammer fra @evleaks på Twitter, men de er sidenhen blevet fjernet.
Se billederne herunder:
Android-platform?
Selvom Logitechs kommende håndholdte konsol er fokuseret på cloud gaming, er der måske alligevel mulighed for at hente apps. På et af billederne kan man nemlig se Google Play Store, hvilket kunne tyde på, at konsollen kører Android.
Xbox Cloud Gaming og Nvidia GeForce Now vil være understøttet.
Konsollen siges at være, drevet af en Snapdragon G3x Gen 1 chip. Chippen blev lanceret i slutningen af forrige år, målrettet konsoller og andre gaming-plartorme. Derfor kunne den meget vel blive en del af konsollen, men det er ikke bekræftet endnu.
Kommer senere på året
Logitech og Tencent nævnte i udmeldelsen tidligere på måneden, at konsollen vil lande senere i år. Præcis hvornår, vides endnu ikke.
Læs også: PlayStation VR2 lanceres i starten af 2023