ElbilerTophistorie

Billig Kia EV2 vises frem om to uger

Kia EV2 bliver Kias konkurrent til de billige elektriske bybiler, der er på vej.

2025 bliver de billig(ere) elbilers år. Citroën ë-C3 og Hyundai Inster er sat til salg for under 180.000 kroner herhjemme og inden for et par måneder kommer også Renault 5 E-Tech på vejene til samme pris. NU vil Kia også være med på legen; den 27. februar viser de konceptudgaven af bybilen EV2 frem.

Den bliver næppe lige så billig som ide nævnte, men kommer sandsynligvis til at husere i prisklassen lige under 200.00 kroner. Det bliver en kompakt SUV, der skal konkurrere direkte mod kommende modeller som Volkswagen ID.2 Cross, Skoda Epiq og Renault 4 E-Tech.

 

De første teaser-billeder antyder, at Kia EV2 vil have et design, der ligner Kias større elbiler, med elementer som en karakteristisk frontgrill og slanke forlygter. Bilen ser ud til at have hjul placeret tæt på hjørnerne, hvilket giver et rummeligt interiør trods dens kompakte størrelse.

2025 0213 kia ev2 02
Det er endnu ikke meget, vi får lov at se af Kia EV2 (foto fra video).

Concept EV2 vises frem i anledning af Kia Battery Day og er ikke den eneste nyhed. Også Kia EV4 og vartevognen PV5 vises frem, loves det i en teaser-video, der er blevet tilgængelig. Disse modeller er ikke konceptbiler, så her kan vi altså forvente at få tekniske specifikationer.

 

Læs også: 10 billige elbiler på vej – se listen.

EV4 er en elektrisk sedan, der tidligere blev vist som koncept i oktober 2023. EV4 forventes at være baseret på Kias E-GMP-platform, som også anvendes i modeller som EV6 og EV9. Dette indikerer, at EV4 vil drage fordel af 800 volt-arkitektur, der leverer ultrahurtig opladning.

Herunder Kias teaser-video til at skærpe appetitten inden Battery Day den 27. februar:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.