GadgetsTophistorie

Billig(ere) Apple Vision Pro på vej

Skræmt af prisen på Apple Vision Pro? Velinformerede Mark Gurman hævder, at der er en billig(ere) udgave på vej.

Blev du [også] skræmt af 30.000 kroner prismærket for Apple Vision Pro? Så må du væbne dig med tålmodighed. For ifølge den normalt meget velinformede Mark Gurman fra Bloomberg, arbejder Apple på en billig(ere) udgave af AR/VR-brillen.

Og for at det ikke skal være løgn, så arbejdes der samtidig på en ny Pro-udgave. Den skal have en endnu hurtigere processor, der giver den ‘visuelle computer’ bedre ydelse. Men begge de nye udgaver kommer altså først ved udgangen af 2025.

 

Gurman har også et par ideer til, hvordan Apple vil gøre brillen billigere. De absolut dyreste enkeltkomponenter i Apple Vision Pro er M1 og R1 chipsene, de to 4K micro-LED skærme og sensorerne. Gurman forventer at Apple vil udstyre den billigere brille med skærme fra anden hylde og svagere procesorer.

Apple Vision Pro efter præsentationen i sidste uge (foto: Apple).

Han skriver også, at de indbyggede hovedtelefoner vil blive ofret, så brugerne må benytte AirPods Pro i stedet.

 

Men der er et par områder, hvor Apple ikke vil gå på kompromis i en billigere Apple Vision.

“Den eksterne skærm, kendt som EyeSight, til at vise en brugers øjne, samt øjen- og håndsporingssystemet, er en kernefunktion i Apple Vision, ligesom en berøringsskærm er for en iPhone. Jeg vil forvente, at en billigere model beholder disse funktioner,” skriver Mark Gurman.

Den første Vision Pro kommer ikke til Danmark. I hvert fald ikke i første omgang. Den kommer på markedet i USA i starten af det nye år.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.