GadgetsTophistorie

Billigere udgave af AirPods Max på vej

Apple er i fuld gang med at lave en billigere udgave af AirPods Max hovedtelefonerne i plastik, hævder medie.

Synes du [også] at AirPods Max hovedtelefonerne fra Apple er i den dyre ende, er der måske godt nyt. Mediet GsmArena hævder nemlig, at Apple er i gang med at fremstille en billigere udgave, fremstillet af plastik i stedet for aluminium, som den nuværende model.

AirPods Max har fået stor ros for sin lydkvalitet – blandt andet i vores egen anmeldelse – og lækkeren siger til mediet, at plastikudgaven vil bibeholde lydkvaliteten, men blot være fremstillet i et billigere materiale.

 

Der er endda et bud på prisen. Den nuværende model koster 549 dollars (4.799 kr.) mens plastisk-udgaven får en prislap på 349 dollars, hvilket sandsynligvis vil give en dansk pris på 3.000 kroner. Dermed kommer hovedtelefonerne ned i et leje, hvor de prismæssigt kan konkurrere mod rivalerne fra blandt andet Sony og Bose.

Et sæt AirPods Max i plastisk i stedet for rustfrit stål og aluminium vil muligvis også automatisk løse et problem, der lader til at plage den model, der er hos brugerne nu; nemlig opsamling af kondens i ørekopperne på grund af aluminium.

 

AirPods Max
Aluminiums-ørekopperne skaber kondens. Det kan plastik ændre på.

GsmArenas kilde har desværre ikke noget bud på, hvornår de nye, billigere plastik-AirPods Max slippes ud i det fri, men et godt bud kunne være, at de udsendes sammen med en opdatering af den nuværende model.

Det kunne, teoretisk, ske sammen med lanceringerne af de nye iPhone-modeller til september.

Her er det originale tweet fra lækkeren:

 

 

Du læser iNPUT – magasinet om teknologi. Husk at tjekke vores hjemmeside, for at læse de seneste nyheder, følg os på Facebook og tjek de seneste videoer på vores YouTube-kanal.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.