Sponseret indhold – Denne artikel præsenteres af Activision
Hvad sker der, når et team af nordiske computerentusiaster får til opgave at bygge en unik og kraftfuld gaming-computer? Læs historien om Black Ops 4-computeren, hvordan den præsterer, og hvad du selv skal være opmærksom på, hvis du vil bygge din egen computer.
Alle PC-gamere har deres helt egen unikke opsætning af komponenter, og det er lige netop det, der gør PC’en som platform så speciel. Hver computer og gaming-hjørne er unik, og PC-brugeren kan håndplukke og skræddersy sin computer både efter pengepungens størrelse og den ønskede præstationsevne. PC’en er uden tvivl den platform, der står alle de gamere nærmest, der ikke bare vil nyde spiloplevelsen, men også gerne vil tilpasse og eksperimentere med sin computer.
Artikelindeks PC som platform til gaming – hvad gør den så speciel? Vejen til en unik gaming-PC – sådan modificerer du computeren og dens komponenter Præstationstest i Blackout – test af den officielle Black Ops 4 -computer Modificer selv – tips til, hvordan du modificerer din computer, og hvad du skal være opmærksom på Det er en selvfølgelighed at kunne koble sin gaming-computer til en 4K 144 Hz-skærm, programmere sit tastatur og sin mus efter behag og indstille forskellige profiler til grafikindstillinger som f.eks. kantudjævning og tekstur-kvalitet for hvert enkelt spil.
At være PC-gamer handler om valgmuligheder, og man ser sjældent to ens gaming-computere. Mange computerbrugere stopper dog ikke ved bare at håndplukke færdige komponenter, men vælger med en god portion kærlighed og entusiasme også selv at modificere dem – velkommen til computer-modding!
Black Ops 4 – et spil for PC Allerede på et tidligt tidspunkt i udviklingen af Call of Duty: Black Ops 4 blev det besluttet, at PC-versionen, som blev udviklet af spilstudierne Treyarch og Beenox, skulle opfylde ønskerne fra PC-community’et. Et ubegrænset antal billeder pr. sekund, understøttelse af nutidens høje opløsninger, HDR og superbrede formater er bare nogle af de ting, der er udviklet specielt til PC-versionen. Nøglen til en vellykket PC-version ligger derimod i stabilitet og i detaljerne. Beenox har under hele udviklingsforløbet justeret balancen i spillets våben, UI og funktioner for at få PC-oplevelsen til at passe sammen med mus og tastatur.
Unikke funktioner i Black Ops 4 på PC – store og små
Egne dedikerede servere Understøttelse af superbrede skærmformater Ubegrænset antal FPS og opdateringsfrekvens Skræddersyede UI-placeringer Justerbar Field of View Toggle eller press and hold – du vælger selv, hvordan du vil sigte Våbenegenskaber – rekyler og omladningstider etc. Her kan du læse mere om Black Ops 4 til PC .
Computer-modding – vejen til en unik gaming-computer Det, der driver en computer ”modder” er den samme entusiasme, som findes i ildsjæle inden for mange andre områder. Det er ikke noget nyt, at mange går langt for at tune og style biler, bygge huse eller finde den perfekte smag på livretten i køkkenet. På samme måde findes der mange ildsjæle, der lægger den samme kærlighed i deres computere.
Sådan her fortæller den kreative hjerne bag Black Ops 4-computeren, Tim “timpelay” Malmborg, om, hvordan han sammen med sine kollegaer på Coore og Activision fastlagde sin vision og designretning for computeren.
– Black Ops 4-computeren kom til verden som et temabyggeri, og her er lige netop forbindelsen til spillet vigtig. Der er forskellige veje, man kan gå, f.eks. kan man lave en kopi af noget, der findes i spillet, måske et køretøj eller et våben. Eller, som jeg valgte at gøre, kan man bruge spillet som inspiration med hensyn til design, farver og materialer. Black Ops 4-computeren har dermed sit helt eget design, som faktisk har sit udgangspunkt i en Tac-Deploy Beacon fra spillet, men som mundede ud i noget helt andet og helt unikt. Dog kan man ikke undgå at se, at det er Black Ops 4 som repræsenteres, fortæller Tim “Timpelay” Malmborg.
Tanker og idéer skal også oversættes til praktisk fremstilling. Designet skal gå fra hoved til virkelighed. Sådan her beskriver Tim de dele, som kom til at gøre Black Ops 4-computeren til noget særligt.
– For at få en direkte tilknytning til spillet valgte jeg at save Black Ops-logoet ud i det tykke aluminiumspanel med en stiksav og derefter færdiggøre detaljerne med en håndfil samt beklæde bagsiden med opal-hvidt plexiglas for at opnå den rette effekt med lyset.
Men det der bogstaveligt talt stikker mest ud på computeren er fødderne, som er bygget af radiatorer, blæsere og en ramme efter eget design, som holder dem på plads og øger computerkabinettets stabilitet.
– Der måtte 5 prototyper til, før designet blev helt rigtigt, og derefter 3D-printede jeg dem, hvilket tog ca. 6 timer pr. blæser-ramme. Alt i alt har jeg brugt ca. 150 timer fra start, og indtil slutresultatet i form af Black Ops 4-computeren stod klar, siger Tim.
Komponentvalget er i sidste ende det vigtigste for at få en god spiloplevelse, og her blev målet at levere en rigtig kraftfuld computer i et forholdsvist slimline format. Kombinationen af hardware udvalgte Tim og Johan Pettersson fra Coore, der har mange års erfaring som forhenværende komponenttester på NordicHardware.se.
– Sammen med Tim besluttede vi os for at vise, hvordan man kan bygge en meget kraftfuld computer omkring et meget kompakt mini-ITX-moderkort. Nvidia lancerede meget passende sin nye RTX-serie af grafikkort tidsnok til lanceringen af Black Ops 4, og et Geforce RTX 2080 Ti-kort fra Asus blev hurtigt en nøglekomponent. Sammen med en Intel 8086K Limited Edition CPU med op til 5 GHz boostfrekvens bliver 4K-opløsning med optimerede grafikindstillinger opnåelige, fortæller Johan Pettersson.
Unikt design og slimline præstationsevne i topklasse For at fejre lanceringen af Black Ops 4 til PC besluttede Activision sig for sammen med den erfarne computerprodukt-tester og globalt anerkendte computer-modder Tim “Timpelay” Malmborg at skabe en officiel Call of Duty: Black Ops 4 -computer til spillets lancering. En computer, som ikke bare har fået et unikt udseende inspireret af Black Ops 4 men også en præstationsevne, der mere end rækker til at køre spillet i 4K-opløsning. Det hele nedkøles af en skræddersyet og unik vandkølingsløsning, der sørger for, at processor og grafikkort holder sig kølige, selv ved maksimal belastning i ultrahøje opløsninger.
Black Ops 4-computeren er bygget med følgende komponenter
Sådan præsterer Black Ops 4-computeren i Blackout For at presse gaming-computeren optimalt valgte vi at foretage præstationsmålinger i det nye multiplayer mode Blackout. Med 100 spillere, der kæmper samtidigt på et gigantisk kort, får Blackout-mode ikke bare pulsen til at slå ekstra hurtigt hos spillerne, det er også ekstra krævende for din computer.
Black Ops 4-computeren blev præstationstestet med en Asus ROG PG27UQ 4K 144Hz gaming-skærm. Kombinationen af veludvalgte præstationskomponenter og et rigtigt effektivt vandkølingssystem resulterede i en præstation, der gjorde det muligt at trække alle grafikindstillinger op på maks. ved en 4K-opløsning, hvilket resulterede i en imponerende spiloplevelse. Billedfrekvensen landede på 81 fps i gennemsnit og leverede en meget smidig oplevelse med en enorm detaljerigdom. Under en hurtig overkloknings-session blev computerens Asus Geforce RTX 2080 Ti grafikkort presset med yderligere 120 MHz GPU-basefrekvens og 550 MHz ekstra hukommelsesfrekvens. Grafikkortet nåede da op på en maks. GPU-boostfrekvens på 2.135 MHz, hvilket resulterede i en gennemsnitsfrekvens på hele 94 fps, og som til tider endda pressede systemets 4K 144Hz-skærm med frekvenser et godt stykke over 120 fps.
Med en forholdsvis lav lufttemperatur på 15 grader i ”modding-garagen” var temperaturerne på de vandkølede komponenter rigtig imponerende. Grafikkortets GPU nåede op på maks. 49 grader ved fuld belastning (51 grader ved overklokning), mens Intel-processoren aldrig nåede op over 51 grader.
Modificer din egen computer – undgå fælder og tidsrøvere Mange PC-gamere lader sig afskrække blot ved tanken om at lægge hundredvis af timer i at skræddersy sin egen computer, men man kan komme langt med små midler og kreativitet. En computer-modding kan være simpel, men alligevel give et kraftfuldt indtryk. Små ændringer kan løfte et ellers færdigt produkt både æstetisk og præstationsmæssigt, hvis dit projekt f.eks. omfatter vandkøling og overklokning.
Herunder kommer Tim “Timpelay” Malmborg med 5 vigtige ting, som du bør være opmærksom på, hvis du har lyst til at modificere din egen computer.
5 top tips, som du skal være opmærksom på, når du skal modificere en computer
Skynd dig langsomt, planlægning er nøglen til et godt resultat. Vær kreativ. Du skal turde prøve og turde mislykkes. Lad dig inspirere af og tag imod hjælp fra andre ”moddere”. I dag findes der utroligt mange dygtige ”moddere”, og der er generelt en stor skare, der gerne vil hjælpe. Forhold dig til opgaven. Hvis du modificerer din egen computer, så husk på, at du gør det for din egen og ikke andres skyld. Modificer ud fra dine egne forudsætninger med hensyn til værktøj og materialer. Det er nemt at stirre sig blind på maskiner og andre smarte ting, men man kommer faktisk meget langt med fantasi og lidt håndværktøj. Man kan komme utroligt langt med meget lidt.
Gå ikke glip af Call of Duty: Black Ops 4-computeren på DreamHack Under Activisions lanceringsevent for Call of Duty: Black Ops 4 samledes nogle af verdens mest kendte gamere og streamere for at deltage i en konkurrence om at vinde den officielle Black Ops 4-computer. Computeren blev vundet af den finske streamer AndyPyro, som efter adskillige runder i Blackout-mode stod som vinderen. Du har dog stadig chancen for at se computeren og opleve alle de små detaljer live. Computeren vil blive vist af Activision i Asus-montren under DreamHack Winter 2018.
Hvis du vil læse mere om PC-versionen af Call of Duty: Black Ops 4, som har inspireret bygningen af computeren, kan du gøre det her .
Der er ikke to computere, der er ens, og det er netop det, der er charmen ved PC som platform. I kommentarfeltet vil vi gerne høre om dine modding-projekter eller idéer, og om hvordan du har skabt netop din unikke gaming-computer.
Sponseret indhold – Denne artikel præsenteres af Activision