Gaming

Bliv direktør i din egen Jurassic Park

Nu bliver Jurassic World til et spil, hvor du skal bygge og drive din egen dinosaurus-park, hvor vi formoder, det ikke er ok at fodre de udstillede dyr med gæsterne.

Baseret på Jurassic World

På årets Gamescon-festival kunne Microsoft vise den første trailer til det kommende Jurassic World Evolution. I spillet skal du drive en futuristisk zoologisk med dinosaurusser i fokus – forhåbentlig med et lidt bedre budget og større fokus på sikkerheden end i filmen Jurassic World.

 

Fra rumskibe til dinoer

Spillet er under udvikling af firmaet Frontier, der lige nu har stor succes med rumspillet Elite: Dangerous.

Frontier blev dannet af David Braben, der er den ene bagmand bag det klassiske Elite fra 1984, og har taget navn efter en af efterfølgerne, Men faktisk har firmaet specialiseret sig i og gjort forlystelsesparksimulatorer til en indbringende beskæftigelse.

 

Frontier står bl.a. bag Rollercoaster Tycoon-serien, Zoo Tycoon og Kinect Disneyland Adventures, så de har ekspertisen inden for genren.

Balancen mellem økonomisk simulator og dino-massakrer

Hverken trailer eller annoncering fortæller os forfærdelig meget om, hvad spillet går ud på. Typisk i genren skal man bygge og gradvist udvide sin forlystelsespark, mens man sikrer et økonomisk overskud, der giver mulighed for at bygge videre – det tæller som regel ned, hvis forlystelserne dræber gæsterne.

Men Jurassic Park-filmene bliver jo først sjove, når de udstillede dyr går amok og æder gæsterne – så det bliver interessant, hvordan udviklerne vil balancere dette. Er udbrud uundgåelige, så det handler om, hvordan man inddæmmer og løser dem? Eller kan man planlægge sin park så godt, at man går helt glip af det underholdende blodbad? Det bliver spændende at se.

 

Jurassic World: Evolution udkommer til pc. PlayStation 4 og Xbox One til næste sommer.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.