GadgetsTophistorie

Bloomberg: iPhone 14 får satellit-funktion

Står nye rygter til troende, kan du se frem til satellitforbindelse på den kommende iPhone 14 og på Apple Watch Series 8.

Der er altid guldkorn at hente i Power On-nyhedsbrevet fra Bloombergs Mark Gurman. I denne uge skriver den normalt velinformerede Gurman, at iPhone 14 sandsynligvis får satellit-funktioner. Altså mulighed for at foretage nødopkald via satellit, hvis man ikke har dækning på mobilnetværket. Eksempelvis til søs eller langt ude i naturen.

Eventet , hvor iPhone 14 præsenteres, hedder netop Far out, som Gurman pointerer. Det kan både hentyde til satellitter i rummet og “langt væk fra alting”.

 

Gurman antyder også, at Apple Watch Series 8 også kan være udrustet med nye satellit-funktioner. Det ville give mening i hvert fald i den nye Pro-udgave, der er rugged og netop henvendt til personer, der opholder sig langt ude i naturen.

Men Apples plane stopper ikke der, skriver han videre:

 

“Med tiden kan brugere få global internetadgang og være i stand til at foretage almindelige telefonopkald via satellitforbindelser. Kombinationen af hurtige 5G-netværk og satellittjenester kan en dag gøre iPhone til den mest kraftfulde globale kommunikationsenhed, der findes.”

Rygterne om satellit-funktioner i iPhone og Apple Watch bragt Gurman i øvrigt selv til torvs sidste år, efter det kom frem, at Apple har indgået en aftale med selskabet GlobalStar.

Far out-eventet løber af stablen den 7. september klokken 19.00, dansk tid. Vil du selv abonnere på Power On-nyhedsbrevet, kan det gøres her.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.